Børnebidrag og særligt børnetilskud på Åland

Her kan du finde henvisninger til yderligere information om børnebidrag og særligt børnetilskud for personer, som bor på Åland.

Forældre har et fælles ansvar for at forsørge deres børn. Den forælder, som barnet ikke bor hos, kan bidrage til barnets forsørgelse ved at betale et børnebidrag. Hvis barnet ikke får børnebidrag, kan FPA udbetale et særligt børnetilskud for at sikre forsørgelsen.

På Åland gælder Finlands regler for børnebidrag og særligt børnetilskud. Du finder yderligere information om ret til børnebidrag og særligt børnetilskud, ansøgning, og situationer, hvor en forælder eller et barn bor i eller flytter til et andet nordisk land, på siden Børnebidrag og særligt børnetilskud i Finland. 

Yderligere information

På Info Nordens sider finder du information om børnebidrag og særligt børnetilskud i de andre nordiske lande samt kontaktoplysninger til de myndigheder, som kan svare på spørgsmål.

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.