Svensk statsborgerskab

Hvis du bliver statsborger i Sverige, får du de samme rettigheder som alle andre svenske statsborgere.

En stat kan give visse særlige rettigheder alene til landets statsborgere og kan i et vist omfang forskelsbehandle ikkestatsborgere i forhold til statsborgere, uden at det udgør diskrimination. Det er for eksempel tilladt kun at give statsborgere stemmeret til parlamentsvalg.

De sidste år har det desuden vist sig at lande i særlige situationer også kan lukke sine grænser og kun tillade at landets egne statsborgere kan rejse ind i landet.

Der er forskellige måder at blive svensk statsborger på – for eksempel ved fødsel, ved adoption, ved erklæring, ved ansøgning eller ved generhvervelse af statsborgerskab.

Nedenfor finder du information om hvilke krav du skal opfylde og hvad du skal gøre for at blive svensk statsborger i de enkelte situationer.

Svensk statsborgerskab ved fødslen

Det er forældrenes statsborgerskab der afgør hvilket statsborgerskab et barn får ved fødslen i Sverige – og i de andre nordiske lande.

Hvis dit barn har en svensk forælder og er født efter den 1. april 2015, bliver dit barn automatisk svensk statsborger uanset hvor i verden det fødes.

Hvis dit barn er født før den 1. april 2015 i et andet land end Sverige og barnet har en svensk far og en udenlandsk mor og forældrene ikke er gifte med hinanden, bliver barnet ikke automatisk svensk statsborger. For at barnet skal blive svensk statsborger, skal barnets far indlevere en erklæring om svensk statsborgerskab for sit barn.

Dit barn kan også blive svensk statsborger ved legitimation, det vil sige hvis forældrene senere gifter sig med hinanden og barnet er under 18 år og ugift.

Hvis du er svensk statsborger og adopterer et barn der ikke er fyldt 12 år, bliver barnet automatisk svensk statsborger ved adoptionen hvis barnet adopteres ved afgørelse i Sverige eller i et andet nordisk land, hvis barnet er adopteret gennem en udenlandsk adoptionsbeslutning, der er godkendt i Sverige af Myndigheten för familjerätt och föräldraskapsstöd eller hvis adoptionen er gyldig i Sverige på grund af loven.

Et barn, der er fyldt 12 år på adoptionstidspunktet, kan blive svensk statsborger ved ansøgning.

Registrere svensk statsborgerskab når dit barn fødes i udlandet

Hvis du er svensk statsborger og fast bosat i udlandet og dit barn bliver født i det land, skal barnet ikke folkeregistreres i Sverige fra fødslen. Det betyder at barnet ikke får et svensk personnummer.

I stedet kan du registrere dit barn med for- og efternavn gennem navneansøgning for børn født i udlandet ved at indsende blanketten SKV 7750 til Skatteverket. Du finder blanketten og anden information som er værd at kende til som ny forælder på Skatteverkets webside.

Hvis du eller dit barns anden forælder har et statsborgerskab i et andet nordisk land og bor i Sverige når jeres barn fødes, skal du kontakte det pågældende lands ambassade i Sverige for at registrere dette lands statsborgskab for dit barn.

Ambassaden kan give dig præcis information om hvordan du skal registrere dit barn som statsborger i det pågældende nordiske land samt eventuelt udstede dette lands pas til dit barn.

Du skal medbringe fødselsbevis og dit ægteskabsbevis eller et bevis på forældreskabet, hvis du og den anden forælder ikke er gift.

Hvis du er statsborger i et nordisk land, kan du blive svensk statsborger enten ved erklæring (anmälan), ved naturalisation (ansökan) eller ved generhvervelse.

Hvis du af en eller anden grund er blevet fritaget for eller har mistet dit svenske statsborgerskab, kan du i nogle tilfælde få det tilbage ved at foretage en erklæring til Länsstyrelsen der hvor du bor.

Du finder information om hvordan du kan generhverve dit svenske statsborgerskab og hvilke blanketter du skal sende ind på Migrationsverkets webside.

Hvis du tidligere var statsborger i et andet nordisk land, men mistede dit statsborgerskab da du blev svensk statsborger, kan du i visse tilfælde generhverve dit oprindelige statsborgerskab.

Hvis du er statsborger i et land der ikke er nordisk og vil blive svensk statsborger, skal du ansøge om at blive svensk statsborger hos Migrationsverket.

Alle de nordiske lande tillader dobbelt statsborgerskab. Sverige tillod det fra 2001, Finland og Island fra 2003, Danmark fra 2015 og Norge fra 2020.

Det betyder at du i dag kan være statsborger i et eller flere nordiske lande på samme tid. Får du statsborgerskab i et andet nordisk land, så beholder du også dit oprindelige statsborgerskab.

Når du har dobbelt statsborgerskab, har du ret til at få bestille pas i de lande hvor du har statsborgerskab.

Du finder information om priser og formelle krav for at blive statsborger og få pas hos myndighedernes websider i de enkelte lande.

Alle nordiske lande tillader også at et barn kan få flere statsborgerskaber ved fødslen. De nordiske lande har dog regler der gør at barnet automatisk kan miste sit statsborgerskab hvis barnet ikke har boet i landet inden han eller hun fylder 22 år.

Rettigheder og pligter ved svensk statsborgerskab

Det medfører visse rettigheder og pligter at have et svensk statsborgerskab.

Det er kun personer med svensk statsborgerskab, der har ret til at stemme ved og stille op til Riksdagsvalg.

Svenske statsborgere kan blive indkaldt til værnepligt, få svensk pas og have ret til konsulær bistand i udlandet.

Du skal som udgangspunkt være svensk statsborger for at kunne repræsentere Sverige inden for idræt.

Desuden findes der enkelte stillinger i den offentlige sektor og inden for Politiet og Forsvaret, som kræver, at du er svensk statsborger.

Når det gælder de fleste andre rettigheder og pligter som for eksempel social sikring, ret til grundskole og skat, har statsborgerskab dog ingen eller meget begrænset betydning. Dette afhænger som regel af, hvor du bor og/eller arbejder.

Du finder mere information om rettigheder og pligter ved svensk statsborgerskab på Migrationsverket webside.

Ingen af de nordiske lande tager dit statsborgerskab fra dig hvis du bliver statsborger i et andet land. Du skal heller ikke indsende nogen ansøgning til dit ”gamle lands” myndigheder for at beholde dit statsborgerskab i det pågældende land.

Du har de samme rettigheder og pligter overfor dine to stater som alle andre statsborgere i det enkelte land har. Hvis du er statsborger i flere lande, er det op til dig at vide hvilke rettigheder og skyldigheder du har i dit andet hjemland.

Flere rettigheder

Blandt fordelene ved dobbelt statsborgerskab kan nævnes retten til fri indrejse i flere lande, retten til at arbejde eller studere i flere lande, retten til at overføre flere landes statsborgerskab til ens børn, retten til at eje fast ejendom i nogle lande og retten til at vælge og blive valgt ved afholdelse af valg i to eller flere lande.

Du har en absolut ret til at bo og arbejde i de lande hvor du er statsborger og du har stemmeret til det nationale parlamentsvalg (danske statsborgere skal dog bo i Danmark for at have denne rettighed). Du kan blive valgt ind i parlamentet, blive politi eller blive ansat i militæret eller andre erhverv der kræver landets eget statsborgerskab.

Du har ret til at have flere pas – et fra hvert land som du er statsborger i. Husk altid at rejse ind og ud af et land på det samme pas.

Diplomatisk beskyttelse og værnepligt

Blandt ulemperne kan nævnes risikoen for manglende diplomatisk beskyttelse i det ene land under ophold i det andet land, værnepligt i flere lande og risikoen for konflikter mellem familieretslovgivningen i flere lande.

Som udgangspunkt har du krav på konsulær bistand og hjælp fra myndighederne i begge lande, hvor du er statsborger. Det kan dog være udfordrende for et lands myndigheder at yde bistand, hvis du opholder dig i det andet land, hvor du også har statsborgerskab.

Statsborgere i et nordisk land er normalt underlagt værnepligt i det pågældende land. Dobbeltstatsborgere kan selv vælge at gennemføre værnepligt i enten den ene eller begge stater, de er statsborgere i.

Hvis du er statsborger i et land med værnepligt, kan du pålægges at aftjene værnepligt, selvom du er bosat i et andet land og har opnået et yderligere statsborgerskab. Du kan derfor blive indkaldt, for eksempel i forbindelse med et besøg i dit andet statsborgerskabsland. 

Dog fastslår en international aftale 44/1968, at en person med dobbelt statsborgerskab skal aftjene sin værnepligt i det land, hvor vedkommende er bosat. Du er altså kun værnepligtig i din bopælsstat i henhold til den international aftale, der regulerer forholdet mellem værnepligt og statsborgerskab, som Sverige har indgået med Danmark, Finland og Norge.