Dansk statsborgerskab
Dansk statsborgerskab ved fødslen
Det statsborgerskab et barn får ved fødslen, er bestemt af forældres statsborgerskab, og af hvilken lov om dansk indfødsret (statsborgerskab), der var gældende på fødselstidspunktet.
Børn født 1. juli 2014 eller senere bliver danske statsborgere, hvis moderen, faderen eller medmoderen er dansk statsborger. Børn født 1. januar 2025 eller senere erhverver også dansk statsborgerskab, hvis medfaderen er dansk statsborger. Dette gælder uanset hvor barnet er født, og uafhængigt af om forældrene er gift.
Et adoptivbarn under 12 år får automatisk dansk statsborgerskab, hvis barnet bliver adopteret af én eller to danske statsborgere med en dansk adoptionsbevilling, eller hvis barnet bliver adopteret ved en udenlandsk afgørelse, som Danmark anerkender efter adoptionslovens § 28, stk. 2. Statsborgerskabet gælder fra den dag, adoptionen er gennemført, eller fra den dag den udenlandske afgørelse bliver anerkendt.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside kan du læse reglerne for dansk statsborgerskab ved fødslen. Her finder du også reglerne for børn født før 1. juli 2014.
Hvis du er statsborger i et nordisk land og ønsker dansk statsborgerskab
Som statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige kan du blive dansk statsborger efter to forskellige regelsæt: ved erklæring eller ved naturalisation.
Hvis du er statsborger i et nordisk land, kan du under visse betingelser blive dansk statsborger ved at afgive erklæring over for Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det gælder i situationer, hvor du automatisk er blevet statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige ved fødsel, adoption eller dine forældres indgåelse af ægteskab, men ikke hvis du har erhvervet statsborgerskab i et nordisk land ved erklæring eller ansøgning. Desuden kræves det, for at du kan blive dansk statsborger ved erklæring, at du:
- er fyldt 18 år,
- aktuelt har bopæl i Danmark og har haft bopæl i Danmark i de sidste 7 år, og
- ikke i løbet af denne tid er blevet idømt eller har afsonet en frihedsstraf eller en foranstaltning, der kan sidestilles med frihedsstraf.
Du kan læse mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside om statsborgerskab ved erklæring.
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at afgive erklæring om dansk statsborgerskab, kan du som nordisk statsborger muligvis søge om dansk statsborgerskab ved naturalisation efter lempede regler. Ansøgningen om dansk statsborgerskab behandles i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hvis du opfylder betingelserne for at erhverve dansk statsborgerskab, optages du på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som efterfølgende behandles af Folketinget.
- Du skal opfylde følgende betingelser for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som nordisk statsborger. Betingelserne er uddybet på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside og i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021:
- Du skal afgive en erklæring om troskab og loyalitet. Du skal have bopæl i Danmark og have haft uafbrudt ophold i Danmark i 2 år.
- Du må ikke være sigtet for en lovovertrædelse og ikke være straffet for visse former for kriminalitet.
- Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
- Du må ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år. Du må heller ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder, inden for de seneste 5 år.
- Du skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder, eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i et omfang, der svarer hertil inden for de sidste 4 år. Du skal også være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet for fremsættelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse.
- Du skal dokumentere danskkundskaber ved bevis for en af flere nærmere angivne prøver. Svensk- og norsktalende ansøgere kan dokumentere danskkundskaber ved bevis for en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole.
- Du skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig statsborgerskabsprøve (indfødsretsprøve). Svensk- og norsktalende ansøgere, der har bevis for en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole, er fritaget fra prøven.
- Du skal deltage i en kommunal grundlovsceremoni.
Hvis du ønsker dansk statsborgerskab og ikke er statsborger i et nordisk land
Hvis du ønsker at blive dansk statsborger, og du ikke er statsborger i et nordisk land, kan du læse om betingelserne for at blive dansk statsborger på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Dobbelt statsborgerskab
Danmark har siden den 1. september 2015 accepteret dobbelt statsborgerskab.
Det betyder, at Danmark ikke kræver, at du giver afkald på dit danske statsborgerskab, hvis du bliver statsborger i et andet land. Det betyder også, at Danmark ikke kræver, at du giver afkald på et eller flere andre statsborgerskaber, hvis du bliver dansk statsborger.
De danske regler har ikke bindende virkning for andre landes regler om statsborgerskab. Nogle lande uden for Norden stiller som betingelse, at du frasiger dig udenlandske statsborgerskaber for at kunne få statsborgerskab i landet, eller at du frasiger dig dit statsborgerskab dér, hvis du bliver statsborger i et andet land.
Kan du miste dansk statsborgerskab, når du fylder 22 år?
Hvis du er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt dig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber du dit danske statsborgerskab, når du fylder 22 år, medmindre du derved bliver statsløs. Bopæl i et andet nordisk land i sammenlagt mindst 7 år sidestilles med bopæl i Danmark.
Hvis du ikke automatisk har bevaret dit danske statsborgerskab gennem bopæl i Danmark i mindst 3 sammenhængende måneder eller ophold i landet i minimum sammenlagt 1 år, har du mulighed for at indgive en ansøgning til Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvorefter ministeriet vil vurdere, hvorvidt ministeriet kan give dispensation til, at du kan bevare dit danske statsborgerskab.
Du kan læse de nærmere betingelser og se, hvordan du søger på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Generhvervelse af dansk statsborgerskab
Hvis du tidligere har været dansk statsborger, kan du under visse betingelser generhverve dit danske statsborgerskab. Som hovedregel skal du opfylde nogle betingelser om bopæl. Der gælder særlige regler, hvis du har været statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige siden du mistede dit danske statsborgerskab. Du kan læse om mulighederne for at generhverve dit danske statsborgerskab, hvis du opfylder bopælsbetingelserne på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Hvis du ikke opfylder kravet til bopæl, kan du alligevel have mulighed for at generhverve dit danske statsborgerskab. Det kræver, at du har mistet dit danske statsborgerskab i forbindelse med, at du blev statsborger i et andet land, og at du ikke er blevet idømt en ubetinget frihedsstraf, siden du mistede dit danske statsborgerskab. Dette er en overgangsordning, der gælder fra 1. juli 2021 til 30. juni 2026. Du kan læse nærmere om betingelserne i overgangsordningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Nærmere information
Al information om dansk statsborgerskab kan du finde på dansk, færøsk og grønlandsk på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Nærmere information på engelsk kan du finde på lifeindenmark.dk.
Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.
OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.