Dansk statsborgerskab
Statsborgerskab ved fødslen
Det statsborgerskab et barn får ved fødslen, er bestemt af forældres statsborgerskab, og af hvilken lov om dansk infødsret (statsborgerskab) der gælder på fødselstidspunktet.
For børn født 1. juli 2014 eller senere gælder det at barnet automatisk bliver dansk statsborger hvis moderen, faderen eller medmoderen er dansk statsborger. Dette gælder uanset hvor barnet er født, og uafhængigt af om forældrene er gift. Dette gælder også adoptivbørn under 12 år.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets netsider kan du læse reglerne for dansk statsborgerskab ved fødslen. Her finder du også reglerne for børn født før 1. juli 2014.
Hvis du er nordisk statsborger og ønsker at blive dansk statsborger
Som statsborger i et nordisk land kan du blive dansk statsborger efter to forskellige regelsæt: ved erklæring eller ved naturalisation.
Hvis du er nordisk statsborger, kan du under visse betingelser blive dansk statsborger ved at afgive erklæring over for Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Hvis du ikke har erhvervet statsborgerskab i et nordisk land ved naturalisation (altså efter at have søgt om statsborgerskab), kan du blive dansk statsborger ved erklæring hvis du:
- er fyldt 18 år,
- aktuelt har bopæl i Danmark og har haft bopæl i Danmark i de sidste 7 år, og
- ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan sidestilles med frihedsstraf.
Du kan læse mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets sider om statsborgerskab ved erklæring.
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at afgive erklæring om dansk statsborgerskab, kan du som nordisk statsborger søge om dansk statsborgerskab ved naturalisation. Ansøgningen om dansk statsborgerskab behandles i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hvis du opfylder betingelserne for at erhverve dansk statsborgerskab, optages du på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som efterfølgende behandles af Folketinget.
Du skal opfylde følgende betingelser. Betingelserne er uddybet på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside og i Cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021:
- Du skal afgive en erklæring om troskab og loyalitet.
- Du skal have bopæl i Danmark og have haft uafbrudt ophold i Danmark i 2 år.
- Du må ikke være sigtet for en lovovertrædelse og ikke være straffet.
- Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
- Du skal være selvforsørgende.
- Du skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i en vis periode.
- Du skal dokumentere danskkundskaber ved bevis for en af flere nærmere angivne prøver. Svensk- og norsktalende ansøgere kan dokumentere danskkundskaber ved bevis for en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole.
- Du skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig statsborgerskabsprøve (indfødsretsprøve). Svensk- og norsktalende ansøgere der har bevis for en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole, er fritaget fra prøven.
- Du skal deltage i en kommunal grundlovsceremoni.
Hvis du ønsker dansk statsborgerskab og ikke er statsborger i et nordisk land
Hvis du ønsker at blive dansk statsborger, og du ikke er statsborger i et nordisk land, kan du læse om betingelserne for at blive dansk statsborger på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Dobbelt statsborgerskab
Danske statsborgere kan beholde deres danske statsborgerskab hvis de efter ansøgning eller erklæring bliver statsborgere i andre lande.
Tilsvarende kan udenlandske statsborgere beholde deres statsborgerskaber hvis de bliver statsborgere i Danmark.
Du skal dog være opmærksom nogle lande uden for Norden kræver at du frasiger dig dine statsborgerskaber for at du kan opnå statsborgerskab der.
Hvis du er født i udlandet og er statsborger i Danmark og mindst ét andet land
Hvis du er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt du i Danmark under forhold der tyder på samhørighed med Danmark, taber du dit danske statsborgerskab når du fylder 22, medmindre du derved bliver statsløs.
Hvis du ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet ud fra en samlet konkret vurdering give dispensation til at du kan bevare dit danske statsborgerskab. Ministeriet har dog ikke mulighed for at give dispensation til at du kan bevare dit danske statsborgerskab hvis du ansøger om det efter du er fyldt 22.
Udlændinge- og Integrationsministeriet anbefaler derfor at du ansøger om at bevare dit danske statsborgerskab inden du fylder 22 år.
Du kan læse de nærmere betingelser og se hvordan du søger, på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside
Generhvervelse af dansk statsborgerskab
Hvis du tidligere har været dansk statsborger, kan du under visse betingelser generhverve dit danske statsborgerskab. Som hoveregel skal du opfylde nogle betingelser om bopæl. Der gælder særlige regler hvis du har været statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige siden du mistede dit danske statsborgerskab. Du kan læse om mulighederne for at generhverve dit danske statsborgerkab hvis du opfylder bopælsbetingelserne, på Udlændinge- og Integrationsministeriets websider.
Hvis du ikke opfylder kravene til bopæl, kan du alligevel have mulighed for at gernerhverve dit danske statsborgerskab. Det kræver at du har mistet dit danske statsborgerskab i forbindelse med at du blev statsborger i et andet land, og at du ikke er blevet idømt en ubetinget frihedsstraf siden du mistede dit danske statsborgerskab. Dette er en overgangsordning der gælder fra 1. juli 2021 til 30. juni 2026. Du kan læse nærmere om betingelserne i overgangsordningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets websider.
Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.
OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.
