De nye nordiske næringsstofanbefalinger sendt til offentlig høring

31.03.23 | Nyhed
Nordiska näringsrekommendationerna
Photographer
Yadid Levy/norden.org
Hvilken viden findes der om madens sundhedsmæssige effekter og indvirkning på miljø og klima? Bør vi ændre vores indtag af vitaminer og mineraler? Hvor store mængder frugt og bær bør man spise? I dag sendes de opdaterede nordiske næringsstofanbefalinger til offentlig høring. Rapporten er resultatet af fem års arbejde, som har involveret cirka 400 forskere.

De nordiske næringsstofanbefalinger (NNR) er videnskabelige anbefalinger, der anvendes i de nordiske og baltiske lande til at udarbejde nationale kostråd. Den kommende sjette udgave, NNR2023, lanceres den 20. juni 2023, og i de kommende otte uger kan man komme med synspunkter og saglige input til de videnskabelige anbefalinger til sundhed og miljømæssig bæredygtighed. Cirka 60 baggrundskapitler har allerede været til offentlig høring.

Madens indvirkning på helbred og bæredygtighed

Det nordiske samarbejde om fælles næringsstofanbefalinger er unikt og har eksisteret siden 1980’erne. Den seneste udgave, som blev publiceret i 2012, er blevet downloadet mere end 300.000 gange af personer over hele verden, som arbejder med mad og sunde madvaner. 


I den kommende udgave har NNR-komitéen ikke bare set nærmere på sundhedseffekterne af den mad, som vi spiser, men for første gang også inkluderet madens indvirkning på miljø og klima, hvilket har vakt stor interesse både i og uden for Norden. 


– For første gang præsenterer Norden ikke bare videnskabelige råd om, hvilken mad der er god for helbredet, men også, hvad der er godt for miljøet. Som en af de første regioner i verden tager Norden et fælles skridt i et modigt pionerarbejde, og det vil helt sikkert blive afsæt for debat og interessante diskussioner, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær Karen Ellemann.
 

Nordiske rammer for udarbejdelse af nationale kostråd

Det unikke samarbejde om næringsstofanbefalingerne er med til at give landene et fælles, evidensbaseret grundlag for at udarbejde kostråd til borgerne. Det handler blandt andet om, hvor mange vitaminer og mineraler vi skal indtage, for at kroppen skal kunne udvikle sig og fungere, om den aktuelle viden om fedt og kulhydrater og om sammenhængen mellem madvaner og risikoen for kostrelaterede sygdomme. Det er op til myndighederne i de otte lande at formulere de endelige kostråd i hvert enkelt land.


– NNR-komitéen, der har arbejdet med de nye anbefalinger, skal ikke vurdere eller komme med råd om fødevareproduktion eller landbrugsmetoder. Den opdaterede NNR-rapport skal komme med videnskabelige råd til de nationale myndigheder, som derefter udarbejder de specifikke kostråd for de otte nordiske og baltiske lande. Landbrugsmetoder, fødevareproduktion, fødevareimport og selvforsyningsgrad er vurderinger, der foretages i hvert enkelt land, siger professor Rune Blomhoff, som leder arbejdet i NNR-komitéen.  


I den kommende NNR-rapport er sundhedseffekten af 36 næringsstoffer og 15 fødevaregrupper blevet undersøgt og sammenfattet i store tekniske rapporter, hvor man systematisk har vurderet tusindvis af studier. 
Rapporten indeholder også baggrundskapitler om samtlige aspekter af bæredygtighed, men kommer kun med anbefalinger vedrørende miljøaspekterne. De øvrige aspekter er for kontekstspecifikke og skal videreudvikles i de respektive lande. 
 

Yderligere information

Contact information