Sunde og bæredygtige kostvaner: Seneste nyt om de nordiske ernæringsanbefalinger

Ernæringsanbefalingerne er en international, videnskabeligt baseret vejledning af høj kvalitet til nationale myndigheder. De har i flere årtier fungeret som et af de centrale videnskabelige grundlag for nationale fødevare- og sundhedspolitikker i de fem nordiske og de tre baltiske lande. De er for eksempel udgangspunktet for nationale ernæringsanbefalinger, kostråd, fødevaremærkning, afgifter og bestemmelser, uddannelse, monitorering og forskning. Da dette er et forskningsområde i hastig udvikling, som hele tiden får adgang til mere avancerede metoder til syntetisering af ernæringsforskning, er rapporten blevet opdateret med 8 til 10 års mellemrum. Den nye udgave bliver publiceret i juni 2023. 

Den nye udgave af ernæringsanbefalingerne (NNR2022) er baseret på den forrige versions solide grundlag, men er også blevet udvidet og forbedret på mange punkter. Der er sket en væsentlig forbedring af metoden til opsummering af videnskabelig evidens. Den metode, der er blevet anvendt i den nye udgave, er langt mere systematisk, åben og transparent og indeholder et stort antal kontrolpunkter. Projektet har fået markant flere tilknyttede forskere og nærmer sig nu 400 personer. En anden stor forskel i forhold til tidligere rapporter er integreringen af bæredygtighed. Vi har også tilføjet flere baggrundsartikler om cholin, som er et ”nyt” næringsstof, og om kostfibre. Derudover har vi udvidet afsnittet om fødevarebaserede kostråd ved at tilføje 15 nye artikler om fødevaregrupper samt måltidsmønstre og kostmønstre. 

Vi brugte hele det første år af projektperioden på at arbejde på metoden til sammenfatning af videnskabelig evidens. Vi definerede metode og inklusions- og eksklusionskriterier for videnskabelige granskninger for at finde de bedste, og vi kaldte disse rapporter for ”kvalificerede systematiske granskninger”. Disse granskninger er ofte omfattende tekniske rapporter på flere hundrede sider, som omhandler meget specifikke og smalle forskningsspørgsmål. Vores kvalitetssikring af baggrundsartikler inkluderer peer reviews og offentlige høringer. Inden den endelige publicering i juni 2023 vil mere end 60 baggrundsartikler samt den endelige rapport med ernæringsanbefalinger have været til offentlige høringer i perioder på otte uger. Vores forbedrede metode har tiltrukket sig interesse fra flere større sundhedsmyndigheder verden over, og ernæringsanbefalingerne er blevet inkluderet i en gruppe bestående af større internationale myndigheder med det formål at harmonisere metoder til udvikling af ernæringsanbefalinger og kostråd. 

Vores politik er, at vi ikke navngiver de forskere, der bidrager med baggrundsartikler, før artiklerne er publiceret. Der er en enorm interesse fra interessenter, brancher, organisationer og enkeltpersoner, og vi ønsker ikke, at forskernes holdninger skal kunne påvirkes af udefrakommende indflydelse eller lobbyarbejde. I stedet får samtlige interessenter mulighed for at kommentere baggrundsartiklerne ved de offentlige høringer for at sikre, at det foregår på en åben og transparent måde. Når artiklerne bliver publiceret, vil alle involverede forfattere, peer reviewers og referencegrupper naturligvis blive offentliggjort. 

Nordisk Ministerråd bad os om at inkorporere bæredygtighed i de fødevarebaserede kostråd, eftersom fødevaresystemer (dvs. samtlige trin fra primærproduktion til fødevareforbrug og spild) har en enorm indvirkning på samtlige aspekter af bæredygtighed. For eksempel står de globale fødevaresystemer for mere end en tredjedel af al udledning af drivhusgasser, og de er dermed en af de primære årsager til tab af natur og biodiversitet. Vi fokuserer især på, hvordan de nordiske og baltiske fødevaresystemer bidrager til disse miljøforandringer. Vi tager i en vis udstrækning også socioøkonomiske aspekter af bæredygtighed i betragtning. Vi har rekrutteret et stort antal bæredygtighedsforskere fra Norden og Baltikum, som skriver baggrundsartikler om bæredygtighed.  

Vi har overvejet metoden til integrering af bæredygtighed omhyggeligt. Der er blevet foreslået en matematisk modelleringstilgang, men metoden er endnu ikke modnet, og denne form for modellering inkluderer ofte ”sorte bokse”, som ikke giver et transparent indblik i ræsonnementet bag vejledningerne. Vi har derfor konkluderet, at vi vil gennemgå de sundhedsmæssige resultater separat, inden vi gennemgår de miljømæssige aspekter af bæredygtighed. Til sidst kigger vi også på andre aspekter af bæredygtighed. I den endelige rapport vil vi være fuldstændig transparente og tydeligt angive, om der er bæredygtighedsmæssige problemstillinger, der påvirker de sundhedsmæssige anbefalinger, og i så fald hvordan. 

Størstedelen af bæredygtighedseksperterne i NNR-projektet kommer fra de nordiske og baltiske lande og har omfattende kompetence i den lokale kontekst. Bæredygtighed kan dog ikke udelukkende betragtes i en lokal kontekst. Mere end halvdelen af de fødevarer, vi indtager, er importerede, og vores fødevareforbrug har en enorm indvirkning på alle aspekter af bæredygtighed i mange sårbare regioner i verden. Derfor skal det miljømæssige aspekt også anskues ud fra en global kontekst.  Vi har derfor samarbejdet med Chatham House for at sikre det globale perspektiv i to af de fem baggrundsartikler om bæredygtighed. Rekrutteringen af Chatham House skete på baggrund af omfattende granskning af videnskabelig og såkaldt ”grå” litteratur. Man fandt frem til adskillige verdensførende, uafhængige institutter med ekspertise inden for syntese af bæredygtighedsforskning. Efter nøje overvejelse valgte man Chatham House ved en indkøbsproces i overensstemmelse med de officielle indkøbsprocedurer for forskningsprojekter. 

De nordiske ernæringsanbefalinger er ikke nationale anbefalinger og vejledninger, men videnskabelige råd til nationale myndigheder. Når rapporten med ernæringsanbefalingerne er færdig og publiceret, skal de nationale myndigheder i de nordiske og baltiske lande implementere de videnskabelige råd i deres respektive nationale politikker. Traditionelt bliver ernæringsanbefalingerne overført til nationale anbefalinger uden ændringer. Hvad angår de fødevarebaserede kostråd, er der typisk større fleksibilitet i de enkelte landes nøjagtige formulering af erklæringerne. Selvom det videnskabelige grundlag er det samme, skal der også tages højde for den lokale kontekst i de fødevarebaserede vejledninger. Når det gælder bæredygtighed, kan landene også vælge at prioritere forskelligt ud fra deres lokale kontekst. 

De nordiske ernæringsanbefalinger (NNR) udgør det videnskabelige grundlag for de nationale ernæringsanbefalinger og fødevarebaserede kostråd i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Det internationale samarbejde mellem de fem nordiske nationer har tidligere resulteret i fem udgaver af ernæringsanbefalingerne.  

Den første udgave af anbefalingerne blev publiceret i 1980, og de tiltrækker stor internationale interesse. Den nuværende udgave, som blev publiceret i 2021, er blevet downloadet mere end 100.000 gange af beslutningstagere, forskere og studerende over hele verden.  

Den nye udgave af ernæringsanbefalingerne skal efter planen udkomme i juni 2023. Ud over at inkludere en opdatering af anbefalingerne vedrørende energi samt makro- og mikronæringsstoffer indeholder de nye ernæringsanbefalinger også evidensbaserede platforme til nationale, fødevarebaserede kostråd, og emner som overvægt og fedme, bæredygtighed og miljøanliggender integreres i de fødevarebaserede kostråd.