Holdbarhedssudvalget: Undersøg risiciene ved plast i kroppen!

– Jeg vil ikke risikere, at man om 50 år oplever skaderne, som følge af mikroplast. Skader, som vi ikke kunne forudse på grund af manglende viden, siger Emilia Töyrä (S), svensk medlem af Holdbarhedsudvalget.

Hun og de andre medlemmer af den socialdemokratiske gruppe stillede forslaget, som nu bakkes op af hele Holdbarhedsudvalget. Udvalget sender en rekommandation til de nordiske regeringer om at undersøge mængden af mikroplast, som kommer ind i kroppen, samt effekterne af dette. 

– Plastforureningen i verdenshavene er veldokumenteret, og plasten forurener desværre også den arktiske del af verden. Vi lever af fisk og fiskeeksport, og derfor er det meget vigtigt, at der forskes i mængden af og effekten af forureningen, både når det gælder havets ressourcer og de mennesker, der lever af disse ressourcer. Det haster, siger Sofia Geisler (IA), grønlandsk medlem af Holdbarhedsudvalget.

I dag har de nordiske levnedsmiddelsmyndigheder ikke kendskab til nogen sundhedsrisici som følge af mikroplast i mad og drikkevarer. 
Men myndighederne understreger, at de har brug for mere viden om, hvordan mikroplast påvirker miljø og mennesker.
Det er et faktum, at både mikroplast og nanopartikler dannes, når plastgenstande slides ned og ender i luften, naturen, havet og søerne og videre ud i vores fødevarer.   

Et andet aspekt, som diskuteres, er om mikroplast kan overføre bakterier eller kemiske stoffer. 
Holdbarhedsudvalget havde inviteret forskerne, Tanja Kögel fra Havforskningsinstituttet i Bergen, Norge, og Nanna Hartmann fra Danmarks Tekniske Universitet, som bekræftede behovet for yderligere viden om, hvordan mikroplast påvirker miljø og sundhed. 

Gennem et strategisk program, som løber fra 2017 til 2020, arbejder også Nordisk Ministerråd med at begrænse miljøpåvirkningen fra plast. Programmet handler blandt andet om at forebygge og øge genanvendelse af plastaffald, samarbejde mod forurening i havene og øge vores viden om mikroplast miljøet.