Hvor skal det nordiske samarbejde hen?
Johan Schalin præsenterer tanker vedrørende Nordisk Ministerråds rolle i beredskab og samfundssikkerhed.
Dette spørgsmål var i centrum når ministre og repræsentanter fra de 8 nordiske lande mødtes i Åland til seminar om fremtidens nordiske samarbejde. Civil beredskab, tillid til befolkningen, konkrete resultater og Grønlands, Færøernes og Ålands rolle i det officielle nordiske samarbejde var blandt de vigtigste temaer. Der er bred enighed om, at samarbejdet er vigtigt – men der er også et ønske om at tydeliggøre Nordisk Ministerråds rolle, så samarbejdet fortsat er relevant i en verden i forandring.
Seminaret samlede politikere, embedsfolk og eksperter for at drøfte, hvordan det nordiske samarbejde kan udvikles i en tid præget af usikkerhed i Europa og resten af verden.
Den nye Helsingforsaftale
Det nordiske samarbejde bygger på Helsingforsaftalen fra 1962. Selvom aftalen er blevet justeret flere gange, ligger den seneste opdatering tilbage i 1996. Rammerne matcher derfor ikke længere tidens udfordringer.
Samtidigt kan et stærkere nordisk samarbejde få større betydning, end det har haft for eksempel de seneste 20 år – især hvis det lykkes at styrke samarbejdet om emner som beredskab, regionens konkurrenceevne, digitalisering og et mere integreret, nordisk arbejdsmarked, for at nævne nogle få eksempler.
Men hvad der skal tilføjes, og hvad der eventuelt skal fjernes, er der ikke enighed om. I sin indledning til Udfordringer og muligheder for fremtidens samarbejde, påpegede professor Johan Strang at medlemmerne ofte taler forbi hinanden – og dermed selv skaber flere udfordringer. Ikke alle ser nødvendigvis de samme muligheder. Medlemmerne har ikke samme status, selvom Åland, Færøerne og Grønland styrer visse sagsområder selv og har deres egen plads i samarbejdet.
Grønland og Færøernes syn på medlemskab
Mens Færøerne har en klar ønske om fuldgyldigt og selvfinansieret medlemskab , som udtrykt gennem gennem deres repræsentant Gunvør Balle, den færøske medlem af det nordiske samarbejdskomité (NSK), er situationen mere kompleks for Grønland. I Grønland skal der prioriteres politiske ressourcer til en ny geopolitisk virkelighed og de kriser landet står overfor. Grønlandske minister Bentiaraq Ottosen fortalt at Grønland ønsker at samarbejde med Nordisk Ministerråd i fremtiden men at deres naboer i Arktis er lige så vigtige partnere.
Verden er meget dynamisk og Grønland har ændret sig markant. Vi skal forholde os til konsekvenser af klimaændringerne, konflikte og krig. Det er ikke kun Norden for os - vi har også andre interesser i det arktiske område og kigger til vores nabolande som Island, Canada men også Finland og Norge.
Civil beredskab: Vi gør allerede meget sammen
Med sin lange grænse mod Rusland og store landarealer i Arktis udgør Norden et knudepunkt i Europas sikkerhedspolitiske landskab. Derfor er et bredt fokus på sikkerhed og resiliens på alle niveauer i samfundet nødvendigt. Johan Schalin, chef for analyse og forskning ved Hybrid CoE, pointerede, at de nordiske lande kan gøre langt mere sammen på dette område – bl.a. omkring fødevaresikkerhed og sundhed. Alexander Zilliacus fra den finske forsyningsberedskapscentral mindede om at at Covid-19 var ”verdens største beredskabsøvelse” som viste at samarbejde – også med erhvervslivet – er afgørende.
Ålands regeringsleder Katrin Sjögren fremhævede, at øsamfundet har et meget godt samarbejde med Finland når det kommer til beredskab, og allerede har været stress-testet både under pandemien og ved stormen Alfrida i 2019. Hun påpegede Ålands særlige styrke ’Nordens stærkeste madberedskap’ med kartofler, æbler og løg, som vil gøre det nemt for befolkningen at klare 72 timer selv.
Man kan faktisk klare sig ganske længe på kartofler, æbler og løg.
Samarbejdsministrene og repræsentanter fra de 8 lande, samt generalsekretæren mødtes i Åland til Ministermøde og seminar om fremtidens nordiske samarbejde.
I gode venners lag kan man også diskutere svære spørgsmål.
En demokratisk styrke i en usikker tid
Seminaret viste, at der ikke er enighed om alle spørgsmål – hverken om Helsingforsaftalens fremtid, udenrigspolitikkens rolle eller områdernes medlemskab. Men samtidig blev det tydeligt, at et styrket nordisk samarbejde kan være et demokratisk svar på en usikker verdenssituation. Hvis vi tidligere har kunnet enes om rammerne for samarbejdet, kan vi gøre det igen. Det kræver sikkert flere analyser, udredninger og dialoger. Og hvorfor ikke en større inddragelse af dem det hele handler om: borgerne i Norden. Det er netop demokratiets styrke: plads til forskellige synspunkter og respekt for hinandens stemmer - for et stærkere Norden
Vi har et meget klart mandat i Nordisk Ministerråd. Vi er et stort, nordisk netværk og en nordisk muskelkraft, som kan bruges nu og i fremtiden. Og beredskab er uden tvivl et af de områder, der er højaktuelt for os alle.
Samarbejdsministrene mødtes i Åland og drøftede blandt andet identity matching, samfundssikkerhed og grænsehindringer
