Nordisk civilsamfundsnetværk skal understøtte udviklingen af Norden som en bæredygtig og integreret region

30.06.21 | Nyhed
Klimastrejke
Fotograf
Callum Shaw, Unsplash
Nordisk Ministerråd har en ambition om at gøre Norden til den mest bæredygtige og integrerede region i verden inden 2030. For at understøtte dette arbejde etableres der nu et nordisk civilsamfundsnetværk, som skal gøre civilsamfundets stemme tydeligere i arbejdet med visionen. Netværket består af 40 medlemmer, som repræsenterer forskellige civilsamfundsorganisationer fra de nordiske lande.

I 2019 vedtog de nordiske statsministre Vores vision 2030, og arbejdet med at gøre Norden til en bæredygtig og integreret region er nu kommet et skridt videre med etableringen af det nordiske civilsamfundsnetværk. Netværket skal nemlig sikre, at Nordisk Ministerråds arbejde med visionen sker i tæt dialog med civilsamfundet i Norden.

Der er udvalgt 40 medlemmer til netværket. Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki, byder medlemmerne velkommen til det nordiske samarbejde.

– Vi ser virkelig frem til at samarbejde med det nordiske civilsamfundsnetværk om gennemførelsen af visionen om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region inden 2030. Det er meget vigtigt for os at styrke det nordiske civilsamfunds stemme i det nordiske samarbejde om at gøre vores arbejde endnu mere åbent, transparent og relevant, siger Paula Lehtomäki.

Det er meget vigtigt for os at styrke det nordiske civilsamfunds stemme i det nordiske samarbejde om at gøre vores arbejde endnu mere åbent, transparent og relevant.

Paula Lehtomäki, Nordisk Ministerråds generalsekretær

Medlemmerne af civilsamfundsnetværket er nordiske civilsamfundsorganisationer med en tydelig kobling til Vores vision 2030 og med stor interesse, engagement og motivation for at indgå i et målrettet samarbejde med Nordisk Ministerråd. Desuden har man i udvælgelsesprocessen lagt vægt på at sikre en god balance mellem de nordiske lande, tematisk fokus, køn og alder blandt de udvalgte medlemmer af civilsamfundsnetværket.

Arbejdet med det nordiske civilsamfundsnetværk indledes efter sommeren.

Medlemmer i det nordiske civilsamfundsnetværk:

Danmark
  • Lucas Skræddergaard, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
  • Marte Mathisen, Rådet for sund mad             
  • Natalia Rogazcewska, BL Danmarks Almene Boliger/NBO Housing Nordic
  • Ole Meldgaard, Østersø NGO Netværk, Danmark
  • Susanne Branner Jespersen, LGBT+ Danmark
  • Troels Dam Christensen, 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling
Finland
  • Aija Kaski, Håll Skärgården Ren – Pidä Saaristo Siistinä rf
  • Christell Åström, Maa- ja kotitalousnaisten Keskus
  • Maria Helsing-Johansson, Finlands social och hälsa rf (SOSTE)                     
  • Riitta Kangas, Finlands biblioteksförening
Grønland
  • Pernille Thorup, Sustainable Now
Island
  • Jónas Guðmundsson, Almannaheill – The Association of Icelandic Nonprofit Organizations
  • Sigurdur Hannesson, The Federation of Icelandic Industries (Samtök iðnaðarins)      
  • Tinna Hallgrímsdóttir, Ungir umhverfissinnar (UU) – The Icelandic Youth Environmentalist Association
  • Tinna Isebarn, Landssamband ungmennafélaga (LUF)
Norge
  • Eivind Digranes, Unge funksjonshemmede
  • Honoratte Muhanzi, Velferdsalliansen EAPN Norway
  • Joakim Gulliksen, Norges Naturvernforbund
  • Lillian Bredal Eriksen, Forum for utvikling og miljø (ForUM)
  • Vibeke Koehler, Bærekraftige liv                        
Sverige
  • Annika Nyström, Internationella Kvinnoförbundet (IKF)
  • Elisabeth Rytterström, Svenskt Friluftsliv/Network of Outdoor Organisations in the Nordic countries (NON)                           
  • Hanna Stenström, Sveriges Kvinnolobby
  • Iman Djelloul, Sveriges ungdomsorganisationer (LSU)
  • Joel Ahlgren, Tankesmedjan Global Utmaning
  • Mattias Axell, Föreningen för Digitala Fri- och Rättigheter (:DFRI)
Åland
  • Björn Kalm, Ålands Näringsliv r.f.                     
  • Dan Sundqvist, Finlands Röda Kors Ålands distrikt               
Norden
  • Carin Hallerström, NFU Nordic Financial Unions
  • Christer Holmlund, Nordiska Lärarorganisationers samråd (NLS)
  • Hannes Björn Hafsteinsson, Norræna félagið / Foreningen Norden Island
  • Inese Podgaiska, Association of Nordic Engineers (ANE)
  • Josefin Carlring, Norden – svensk förening för nordiskt samarbete             
  • Kristin Madsen, Förbundet Nordisk Vuxenupplysning (FNV)
  • Lena Höglund, Pohjola-Nordens Ungdomsförbund
  • Magnus Gissler, Nordens Fackliga Samorganisation (NFS)
  • Mikkel Odgaard, Nordisk Journalistcenter   
  • Peter Göranson, NORDTEK   
  • Ragnhild Elisabeth Waagaard, Verdensnaturfonden (WWF)
  • Tonje Margrete Winsnes Johansen, Sámiráđđi – Samerådet – Saami Council

Om Vores vision 2030

Vores vision 2030 blev vedtaget af de nordiske statsministre i august 2019, og ambitionen er, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region inden 2030.

De nordiske samarbejdsministre har vedtaget en handlingsplan for visionen i perioden 2021-2024. Handlingsplanen beskriver, hvordan Nordisk Ministerråd skal arbejde for at opnå visionens mål via en række initiativer, som er knyttet til visionens tre strategiske prioriteringer: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden. Der er 12 målsætninger forbundet med de strategiske prioriteringer. De strategiske prioriteringer og målene er styrende for alle aktiviteter i Nordisk Ministerråd i de kommende 4 år.