Socialområdet behøver viden, der virker i praksis

16.10.18 | Nyhed
Viden der virker i praksis
Socialområdet skal styrkes for at holde trit med de udfordringer, Norden møder i dag. Det siger den tidligere islandske socialminister Árni Páll Árnason i en ny rapport med fjorten forslag til forbedringer og fornyelse af det nordiske samarbejde samt arbejdet i de enkelte nordiske lande på socialområdet. Centralt står ambitionen om mere fokus på viden, der virker i praksis.

Árni Páll Árnason har rådført sig med over 200 repræsentanter fra socialområdet i de nordiske lande. Det er baggrunden for indholdet i rapporten: Viden som virker i praksis - Styrket nordisk samarbejde på socialområdet, der indeholder fjorten forslag til at styrke det nordiske samarbejde på socialområdet til gavn for 28 millioner borgere i norden.Rapporten er resultatet af, at Nordisk Ministerråd har givet Árni Páll Árnason til opgave at foretage en strategisk analyse af, hvordan det nordiske samarbejdede kan styrkes i de kommende år. Den 16. oktober præsenterer han sine forslag til Annika Strandhäll, som er Sveriges socialminister og formand for Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik, samt Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten.


- Rapporten giver os vigtige indspil til næste skridt, når vi skal gå fra ord til handling og styrke det sociale arbejde i Norden. Mange af udfordringerne, som tages op, er fælles for Norden, og vi genkender dem i Sverige. Fx konsekvenserne af en befolkning, der bliver ældre, og behovet for en stærk indsats for vores mest udsatte borgere. Jeg tror, at der findes gode muligheder og fordele ved, at vi møder dette sammen, siger formand for Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik, Annika Strandhäll.          
 

Overrækkelse af den sociale gennemlysning

Formand for Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik Annika Strandhäll og Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten modtager gennemlysningen af socialområdet fra udreder og den tidligere islandske socialminister Árni Páll Árnason.

Rapporten giver os vigtige indspil til næste skridt, når vi skal gå fra ord til handling og styrke det sociale arbejde i Norden. Mange af udfordringerne, som tages op, er fælles for Norden, og vi genkender dem i Sverige. Fx konsekvenserne af en befolkning, der bliver ældre, og behovet for en stærk indsats for vores mest udsatte borgere. Jeg tror, at der findes gode muligheder og fordele ved, at vi møder dette sammen.

 Formand for Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik, Annika Strandhäll         

Del dét der virker. Drop dét, der ikke gør  

Rapporten konkluderer, at en helt central præmis for et styrket socialområde i fremtiden er fokus på viden, der virker i praksis. Det nordiske samarbejde og de nordiske lande skal have et fast fokus på at levere på den efterspørgsel, der er efter evidensbaseret viden, som kan omsættes til konkrete handlinger med effekt for brugerne. Konkret peger Árni Páll Árnason på muligheden for i højere grad at systematisere de nuværende nordiske samarbejdsfora og organiseringer ud fra devisen: Del dét, der virker. Drop dét, der ikke gør.
 

Risikoen er, at vi på trods af, at vi gerne vil fremme social innovation, i høj grad bliver ved med at producere det, vi hele tiden har produceret, og at vi undervurderer behovet for forandring

Árni Páll Árnason
I flere tilfælde er lykkedes med at inddrage brugergrupper på fx ungeområdet

Nye ideer drukner i vanetænkende systemer  

Når Árni Páll Árnason tager de globale briller på, kan han konstatere, at social innovation vinder frem i flere lande. Social innovation er et af de fjorten forslag til et styrket socialområde i Norden, men der er forhindringer. Systemerne i socialsektoren er ikke alle steder bygget godt nok op til at absorbere nye ideer. Og ofte stiller systemerne ikke samme kritiske krav til effekt overfor gamle indsatser som til nye.


- Risikoen er, at vi på trods af, at vi gerne vil fremme social innovation, i høj grad bliver ved med at producere det, vi hele tiden har produceret, og at vi undervurderer behovet for forandring, påpeger Árni Páll Árnason. Han foreslår et samarbejde mellem Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik og Nordisk Ministerråd for Bæredygtig Vækst med henblik på at skabe bedre rammer for social innovation. Et andet forslag går på at motivere til social innovation ved at indføre en Social innovationspris på samme niveau som Nordisk Råds eksisterende priser.  
 

Jeg mener, at denne rapport sætter fingeren på flere væsentlige steder, hvor Norden kan samarbejde for at styrke socialområdet. Og jeg ser gode perspektiver i, at denne rapport vil bidrage positivt til dette 

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten

Stort innovativt potentiale i brugerinddragelse 

En central pointe i rapporten er, at de sociale indsatser skal tage udgangspunkt i den enkelte brugers behov. Rapporten peger på, at det for ofte er det modsatte, der er tilfældet. Nemlig at indsatserne er producentorienteret og komplekse for brugeren, og at de offentlige systemer ikke er tilstrækkeligt koordinerede. Men der er også sket væsentlige forbedringer. Fx på handicapområdet, hvor der i dag er en langt større grad af medindflydelse, end der var 30 år tilbage. Árni Páll Árnason mener også, at de frivillige organisationer spiller en vigtig rolle på socialområdet og peger på, at de i flere tilfælde er lykkedes med at inddrage brugergrupper på fx ungeområdet. Her ligger der et stort innovativt potentiale, som det nordiske samarbejde kan samarbejde om at udvikle, fremhæver rapporten. 
 

Nordisk Ministerråds gennemlysninger 

- Jeg mener, at denne rapport sætter fingeren på flere væsentlige steder, hvor Norden kan samarbejde for at styrke socialområdet. Og jeg ser gode perspektiver i, at denne rapport vil bidrage positivt til dette, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten. Som generalsekretær har Dagfinn Høybråten været med til at iværksætte nordiske gennemlysninger inden for områderne; sundhed, arbejdsmarked, energi samt miljø og klima som en del af reformprojektet Nyt Norden i Nordisk Ministerråd. Formålet med reformprojektet er at gøre det nordiske samarbejde mere effektivt og ikke mindst mere politisk relevant.  
 

Fjorten forslag til at styrke socialområdet

Et mere vidensbaseret og efterspørgselsorienteret nordisk samarbejde på socialområdet
1. Systematisk samarbejde om viden og indsatser, der virker, på socialområdet 
2. Et mere efterspørgselsorienteret samarbejde 
3. Udvikling af de organisatoriske strukturer 

Centrale temaer for nordisk samarbejde på socialområdet
4. Social innovation 
5. Sociale investeringer og forebyggelse 
6. Sociale indsatser med fokus på brugeren 
7. Frivillige organisationer

Styrket nordisk samarbejde om børn og unge, udsatte voksne, ældre og mennesker med handicap
8. Udsatte børn og unge 
9. Udsatte voksne 
10. Ældre 
11. Mennesker med handicap 

Sociale indsatser i et bredere perspektiv 
12. Bolig- og socialpolitik
13. Tyndtbefolkede områder
14. Det internationale samarbejde