Eldrid Lunden
Motivering:
Eldrid Lunden, født i 1940, er en af vores fremmeste digtere. Hun er en lyriker, som med autoritet og utrætteligt engagement har påvirket vores læsning og vores litterære anskuelser gennem 50 år – intet mindre. Lige siden debuten i 1968 har hun været i besiddelse af et særpræget sprog og en klar og nysgerrig tilgang til verden. Skæbnefællesskab er nok et overordnet stikord for læsningen af denne digter. Fra den særegne feministiske åbning, gennem den utrættelige udvikling af forfatterskabet, hvor hun viser en påfaldende vilje og evne til at accentuere et udtryk, som stadig fører til nye måder at favne virkeligheden på, og frem til den udsøgte fornyelse i de senere bøger. Uanset forlag og format er der altid en stærk, personlig kraft til stede i Lundens digtning. Hun skriver klogt og kræsent. Hun bruger og omformer traditionelle motiver og temaer med sin ligefremme, flydende stil.
Lundens seneste bog Det er berre eit spørsmål om tid (”Det er bare et spørgsmål om tid”, ikke oversat til dansk) bærer genrebetegnelsen "Kalenderdigte 2014–2018". Kalenderdigte er en meget sjældent brugt litterær kategori. Lundens kollega Jan Erik Vold udgav en samling med titlen Kalenderdikt i 1995, men hos Eldrid Lunden er der tale om en anden betoning, nærmest en anden rangering. Udtrykket "kalenderdigte" får her en underordnet funktion, som antydningen af en præmis, et udgangspunkt. Utvivlsomt for at meddele, at der ikke er tale om en overordnet genrebetegnelse for bogen, men nærmere et definerende slægtskab med dagbogen, notesbogen eller som i Edith Holdens berømte Naturdagbog af en engelsk dame år 1906. Ja, kalenderdigte er en genrebetegnelse for en digtbog om tab, sorg og om det at være til stede, også intellektuelt, i tiden derefter, i ekkoet af "Dine, nesten umerkelige, farvel".
Det er berre eit spørsmål om tid har et både stilfærdigt og trodsigt udtryk. Digtene er skåret ind til benet og fintslebne på typisk Lundensk vis, men fra de ofte ordknappe tekster stråler en helt særlig aforistisk kraft. Det er som, at digtene er brudstykker af et igangværende undersøgelsesarbejde. Man kunne måske benævne Eldrid Lundens forfatterskab som noter fra et undersøgende liv. Som et sørgeskrift fremstår denne bog som et dybt personlig og samtidig almengyldig henvendelse. Og når Eldrid Lunden sætter sig for at identificere det menneskelige gennem skriftlige erkendelser og erfaringer, opstår en både skarp og ukunstlet poesi, som man med lidt held kan se både den lille og den store verden igennem.