Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Dansk.

Ministrenes sluterklæring om Sikker mad

31.03.09 | Deklaration
Nordisk Ministerråds Konference om Sikker mad, 26.- 27. Juni 2000, Ministrenes sluterklæring

Information

De forsamlede nordiske ministre bekræfter, at de nordiske regeringer prioriterer fødevaresikkerheden(1) og dialogen med forbrugerne meget højt.

Konferencen har været en bekræftelse af, at det mangeårige samarbejde på fødevareområdet har været til stor nytte ved udformningen af de nordiske landes egen lovgivning på fødevaresikkerhedsområdet, ligesom det i høj grad har medvirket til at give de nordiske lande en høj faglig profil i international sammenhæng. Grundige risikovurderinger skal danne grundlag for beslutninger, og anvendelse af forsigtighedsprincippet er vigtige elementer i udformningen af nordisk levnedsmiddelpolitik.

De forsamlede nordiske ministre er imidlertid meget opmærksomme på, at regeldannelsen vedrørende fødevaresikkerhed i stadigt stigende omfang finder sted i EU, og at en række globale aktiviteter f.eks i Codex Alimentarius og WTO spiller en stigende rolle. Ministrene er derfor enige om, at det vil være afgørende vigtigt for de nordiske lande at styrke deres politiske indflydelse mest muligt i disse fora.

Konferencen har belyst en række områder, hvor der i nuværende udviklingsfase er en klar nordisk fødevarepolitisk profil, og hvor de nordiske lande kan give et særligt bidrag til at nå de ønskede mål, som de formuleres nedenstående. Fra jord og fjord til bord perspektivet skal ligge til grund for nordisk fødevarepolitik. Risikofaktorer som smittestoffer, antibiotika, miljøforureninger, pesticider m.m. skal i videst mulig omfang bekæmpes ved kilden.

Følgende hovedtemaer blev drøftet på konferencen:

  • Der er globalt stigende bekymring for at sygdomsfremkaldende bakterier, som spredes i levnedsmiddelkæden, i øget udstrækning udvikler resistens mod antibiotika, hvilket kan få alvorlige konsekvenser. Udviklingen hænger sammen med overdrevet brug af antibiotika både til mennesker og i den animalske produktion. Dette skaber stigende problemer i behandling av infektionssygdomme hos dyr og mennesker. De nordiske lande vil derfor samarbejde om at mindske behovet for antibiotika til behandling af dyr og at fjerne antibiotika som vækstfremmer fra dyrefoder.
  • Sygdomme overført fra dyr til mennesker (zoonoser) skal bekæmpes, hvilket kræver en indsats både nationalt og i det internationale samarbejde. De nordiske lande har gjort en stor indsats for at reducere problemerne mest muligt. Denne indsats vil fremover blive fastholdt og om fornødent forstærket, og de nordiske lande vil presse på i det internationale samarbejde for at styrke indsatsen og sikre retten til at beskytte forbrugerne mod smittestoffer i importerede og hjemlige fødevarer. Et vigtigt element er at arbejde for at harmoniseringen i EU sker på en sådan måde, at de nordiske land ikke vil opleve et fald i beskyttelsesniveauet.
  • Rent hav og vand, ren jord og luft er en forudsætning for at bevare og udvikle et bæredygtigt produktions- og fangstpotentiale. Problemerne skal i videst muligt omfang bekæmpes ved kilden, således at grænseværdier m.v. for forurenende stoffer i levnedsmidler bliver et mindre afgørende element i forbrugerbeskyttelsen. Dette indebærer for eksempel, at vanskeligt nedbrydelige forureninger som dioxiner, tungmetaller m.v. skal holdes borte fra levnedsmidler ved at mindske eller fjerne tilstedeværelsen i miljøet. Et tværsektorielt samarbejde vil styrke sådanne bestræbelser – ikke blot i Norden, men også globalt. Endvidere bør brugen af pesticider m.v. fortsættes reduceret mest muligt med henblik på at undgå rester i levnedsmidler og drikkevand.
  • Hvad gælder tilsætningsstoffer bør de kun tillades, hvis det er sundhedsmæssigt risikofrit, hvis det ikke medfører en vildledning af forbrugerne, og hvis tilsætningsstofferne opfylder et teknologisk behov.
  • Udvikling af ny teknologi i fødevareproduktionen går hurtigt, og forbrugernes bekymring om mulige negative konsekvenser for sundheden og miljøet er stor. Denne bekymring er meget udtalt, når det gælder genmodificeret mad. For GMO kræves en streng sundhedsmæssig og miljømæssig risikovurdering. Kriterier for risikovurdering må gennemgås i takt med, at der opnås ny viden. Beslutninger om markedsføringstilladelse skal bygge på forsigtighedsprincippet. Den aktive deltagelse i international forskning og videnskabeligt arbejde på området må fortsætte. De nordiske lande vil arbejde for at sikre en tilfredsstillende mærkning af genmodificerede produkter, som vil sætte forbrugeren i stand til at foretage sine valg af fødevarer på et fuldt informeret grundlag. Udviklingen af internationale systemer, som sikrer identifikation af GMO, der transporteres over landegrænser, er en forudsætning for at forbrugerne skal kunne få dette valg.
  • Forbrugerne må sikres indflydelse på udformningen af fødevarepolitikken gennem hele fødevarekæden. Dette opnås gennem fuld åbenhed og god dialog, hvor information, kommunikation med forbrugerne og tilrettelæggelse for deltagelse i fora, hvor beslutninger tages, er vigtige elementer. Dialog med forbrugerne, samt med handlen og producenterne er en nordisk tradition, som ønskes yderligere styrket og udbredt til at være et vigtigt instrument også udenfor Norden. Dialogen indebærer bl.a. effektiv og fyldestgørende mærkning, bred informationsindsats vedr. fødevarer, og sikring af forbrugernes medinddragelse i forbindelse med udformning af lovgivningsbestemmelser om fødevarer nationalt og internationalt. Fuld åbenhed er nødvendig for at fastholde forbrugernes tillid til fødevaremyndighederne som garanter for fødevaresikkerheden og fødevareproducenterne som ansvarlige aktører på markedet. Herudover indebærer ”den nordiske model” også, at krisesituationer håndteres i fuld åbenhed, således at forbrugerne får fyldestgørende og øjeblikkelige informationer om akut forekommende risici ved fødevarer, og inddrages i overvejelser vedr. de nødvendige indgreb. De nordiske ministre er enige om at medvirke til, at EU’s informationssystems håndtering af kriser udvikles til et virksomt redskab.

Ministrene er enige om, at det er ønskeligt og nødvendigt, at disse nordiske synspunkter kan føres frem med så stor vægt som muligt, og at dette bedst kan ske gennem et forstærket nordisk samarbejde på fødevareområdet.

Ministrene støtter intentionerne til en strategi på fødevaresikkerhedsområdet i overensstemmelse med udkastet til ”Nordisk strategi for bæredygtig udvikling”. Man er enige om at arbejde for gennemførelsen af de konkrete tiltag i strategien og prioritering af ressourcer hertil.

Et forstærket nordisk samarbejde har som forudsætning, at man har den bedst mulige organisering af samarbejdet og ministrene forsamlet i konferencen opfordrer derfor NMRS til at udrede mulighederne for at etablere hensigtsmæssige organisatoriske rammer for et effektivt og dynamisk nordisk samarbejde på fødevareområdet.

______

1

Food security exists when all people, at all times, have physical and economic access to sufficient, safe and nutritious food to meet their dietary needs and preferences for an active and healthy life. (Rome Declaration on World Food Security and World Food Summit Plan of Action. World Food Summit, Rome, 13 - 17 November 1996 ). Rätten till säker och trygg mat (food safety [eng.]) är en viktig del av födevare(forsynings)sikkerhed (food security [eng.]) och har varit huvudämnet för konferensen.