Alderspension på Åland

Her kan du finde henvisninger til information om alderspension og det pensionssystem, der gælder for personer, som bor på Åland.

Åland er omfattet af det finske pensionssystem, som består af arbejdspension og folkepension. Arbejdspension og folkepension udbetales i form af blandt andet alderspension. Alderspension kan betales fra en pensionskasse, FPA eller fra begge på samme tid. For at få alderspension fra FPA kræves det, at personen bor eller har boet i Finland og på Åland i mindst tre år efter det fyldte 16. år.

Du finder yderligere information om alderspension og det finske pensionssystem på Info Nordens sider.

Yderligere information

På Info Nordens sider finder du information om alderspension i de andre nordiske lande samt kontaktoplysninger til de myndigheder, som kan svare på spørgsmål.

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.