Erhvervsuddannelserne i Norden skal være mere attraktive

Flere og flere unge fravælger erhvervsuddannelserne. Samtidig medfører brancheregulerende grænsehindringer, at mange erhvervsuddannelser kun er gyldige i det land, hvor man er uddannet. Den samlede konsekvens er en gennemgående mangel på faglært arbejdskraft i hele Norden. Hvis udviklingen fortsætter, anslår eksempelvis den danske fagbevægelse, at Danmark vil mangle næsten 100.000 faglærte inden 2030. I en rapport fra 2019 fra Statistisk sentralbyrå i Norge anslås, at Norge vil mangle 90.000 faglærte i 2035. Formand for Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden, Kjell-Arne Ottosson, mener, at der er akut behov for tiltag, som kan vende udviklingen.

– Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden er overbevist om, at projektet om erhvervsuddannelsers tiltrækningskraft og løsninger på brancheregulerede hindringer kan bidrage til visionen om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region. Norden er afhængig af, at vi får flere unge til at vælge erhvervsuddannelser, og sammen med arbejdsmarkedets parter skal vi forsøge at gøre det lettere for denne gruppe at få arbejde i flere nordiske lande, siger Ottosson.

Nordisk Råd ser alvorligt på problemstillingen og har derfor sammen med Grænsehindringsrådet afsat 345.000 danske kroner til et projekt, som skal udarbejde strategier til at gøre det mere attraktivt for unge mennesker at vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig mener Nordisk Råd, at man skal samordne uddannelserne, så arbejdstagerne kan arbejde over hele Norden.

Det var Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk Råd, som præsenterede medlemsforslaget om en fælles nordisk konference om erhvervsuddannelser ved Udvalget for Kundskab og Kultur i Nordens sommermøde i 2020. Forslaget blev særdeles godt modtaget og bakkes også op af Præsidiet, Grænsehindringsrådet og Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden  Formand for Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden, Orla Hav, er ikke i tvivl om, at pengene er godt givet ud.

– Den nordiske velfærd er bygget på stærke håndværksfaglige kompetencer gennem generationer. Fremtidens velfærd vil også bygge på kombinationen af kloge hoveder og kloge hænder. Desværre er der færre og færre unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Det ønsker Nordisk Råd at hjælpe de enkelte lande med at ændre. Samfundet har brug for de unge, og vi skal tilbyde dem overskuelige uddannelser, som kan skabe udvikling for den enkelte og for samfundet, siger Hav.

Målet med projektet er at bringe alle relevante parter sammen, så problemet kan belyses fra alle vinkler og derigennem skabe en fælles forståelse. På den måde bliver det muligt at identificere konstruktive og realistiske løsninger med bred opbakning.

Nordisk Råd forestiller sig, at man etablerer en ad hoc tænketank, som skal bestå uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, ungdomsorganisationer og politikere. Projektet skal ledes af Resonans Nordic, som også skal facilitere møderne i tænketanken samt en større konference. Arbejdet er godt i gang og i løbet af januar skal tænketanken holde sit første af fire møder. Det skal efterfølgende munde ud i et såkaldt whitepaper med forslag til konkrete tiltag og politiske løsninger. Dette skal udgøre grundlaget for en større konference i april/maj 2022.

Nordisk Råds præsident, Bertel Haarder, har klare forventninger.

– Politik er det muliges kunst, og her skal de ansvarlige ministre på området finde sammen for at løse udfordringen til gavn for både arbejdstagerne, arbejdsgiverne og dermed også Norden som helhed. Derfor har Nordisk Råds Præsidium også tydelige forventninger til de nordiske regeringer, når forskere, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter leverer deres anbefalinger, siger Haarder.