Grænsehindringsrådet kritisk over for svenske planer om ID-kontrol

Grænsehindringsrådet fremfører sin kritik i et høringssvar til den svenske regerings lovforslag om et ”midlertidigt forbud mod at transportere personer uden gyldig legitimation til Sverige”. Hvis forslaget bliver vedtaget kan blandt andet tog- og busselskaber, der transporterer personer til Sverige, blive tvunget til at foretage ID-kontrol af samtlige passagerer.

Grænsehindringsrådet, som arbejder for fri bevægelighed i Norden, påpeger, at det kan ramme titusindvis af mennesker.

– Hvis forslaget vedtages, kan det gå særligt hårdt ud over grænseregionerne og de cirka 45.000 borgere i Norden, der pendler til og fra arbejde over grænserne. Det rammer også nordiske virksomheder i Sveriges nabolande, som er arbejdsgivere for titusindvis af mennesker med adresse i Sverige. Grænsehindringsrådet har forståelse for, at det kræver politisk handling at håndtere en eventuel flygtningekrise og styrke den nationale sikkerhed, men vi beder den svenske regering om at overveje andre løsninger, siger Grænsehindringsrådets formand Siv Friðleifsdóttir.

Lovforslaget er blevet fremlagt, fordi ID-kontrollen, der blev indført i januar 2016, var baseret på en midlertidig lov, som ophørte med at gælde i december 2018. Nu vil den svenske regering have permanent mulighed for ved behov at indføre ID-kontrol og transportøransvar ved sine grænser med kort varsel. 

Cirka 90 procent af al pendling over de nordiske grænser går fra Sverige til de øvrige nordiske lande. ID-kontrollen vil især ramme Øresundsregionen, hvor cirka 18.000 pendlere hver dag bevæger sig mellem landene, men den ville også skabe problemer for de grænseregioner, der involverer Norge og Finland.

I sit høringssvar skriver Grænsehindringsrådet, at man er uenig i regeringens konsekvensanalyse af tidligere ID-kontrol. Rådet mener også, at lovforslaget ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de undersøgelser, der er gennemført på dette område.

Grænsehindringsrådet efterlyser desuden en konsekvensanalyse for grænseregionerne og understreger, at der skal tages højde for grænseregionernes behov, hvis der indføres ID-kontrol. Rådet understreger, at eventuel ID-kontrol bør anvendes i begrænset omfang og kun må indføres efter en nøje vurdering.

Grænsehindringsrådet foreslår, at regeringen i stedet for at indføre ny ID-kontrol overvejer, hvordan man kan gøre brug af de eksisterende grænsekontroller inden for rammerne af Schengen-reglerne og styrke politisamarbejdet.

Rådet opfordrer også til øget dialog med grænseregionale aktører, de berørte lande og myndigheder samt andre interessenter, uanset om lovforslaget bliver vedtaget eller ej.

I sit høringssvar påminder Grænsehindringsrådet også om de nordiske statsministres vision om, at Norden skal være verdens mest integrerede og bæredygtige region i 2030.

Grænsehindringsrådet er et uafhængigt organ, og rådets høringssvar er derfor ikke et udtryk for de nordiske regeringers eller Nordisk Ministerråds holdning.

Grænsehindringsrådet følger privatpersoners og erhvervslivets interesser i anliggender, som hæmmer mobilitet og vækst i Norden, og arbejder for at løse og forebygge grænsehindringer mellem de nordiske lande. Grænsehindringsrådet har ti medlemmer, som kommer fra samtlige nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. Medlemmerne udnævnes af de respektive landes regeringer, men rådet er politisk uafhængigt. I rådet sidder også Nordisk Ministerråds generalsekretær samt en repræsentant for Nordisk Råd.