Forskere advarer om et delt arbejdsmarked: "Den nordiske model skal styrkes"

– Der er risiko for, at vi får et mere delt arbejdsmarked, siger Jon Erik Dølvik, leder af Nordisk Ministerråds store forskningsprojekt om fremtidens arbejdsliv, som nu er færdigt.

Nu er slutrapporten udgivet, og den indeholder resultaterne af fire års forskningsarbejde udført af 30 forskere fra otte nordiske universiteter. 

Opgaven var at belyse de strukturelle forandringer, som venter det nordiske arbejdsliv i fremtiden på grund af digitaliseringen, klimakrisen, en aldrende befolkning og globaliseringen. 
 

Slutrapporten er ikke en liste med konkrete råd til de nordiske beskæftigelsesministre. Den er snarere en opfordring til at reagere på en række advarselssignaler, som forskerne udpeger. 

– Fremtidens arbejdsliv følger ikke en given bane, men udgør et rum, som er helt åbent for muligheder. Der er både tid og plads til tilpasning og til at modvirke ulighed og videnskløfter. Pandemien har vist, at vi er robuste og omstillingsparate, siger Jon Erik Dølvik.

I slutrapporten udpeger forskerne fire risici, som det nordiske arbejdsmarked står over for omkring år 2030.

Jon Erik Dølvik kommenterer dem således:

Andelen af mennesker i den arbejdsdygtige alder mindskes i Norden. Det er også tilfældet i den øvrige verden. Samtidig øges behovet for arbejdskraft inden for pleje- og ældresektoren. 

– Norden skal mobilisere sine arbejdskraftsreserver, så flere af de 20-25 procent, som ikke arbejder i dag, kommer i beskæftigelse. Gruppen består primært af personer med nedsat arbejdsevne, personer, som kun har en grundskoleuddannelse, kvinder, som arbejder på deltid, ældre og indvandrere. Gruppen er svær at mobilisere. Der kræves mange forskellige indsatser, blandt andet jobtræning, praktik og et bedre arbejdsmiljø. Mange indvandrere har fået job inden for ældreplejen, siger Jon Erik Dølvik. 

Forskerne slår fast, at de seneste 30 års digitalisering har ikke ført til lavere jobvækst i Norden, og de tager dermed brodden af de mest dystre fremtidsscenarier. 

– Det står helt klart, at Norden er med blandt digitaliseringens vindere, og at den nordiske model har været en del af løsningen, siger Jon Erik Dølvik.  

Jobs, som er forsvundet inden for industrien, er blevet erstattet af jobs inden for servicesektoren, hvor fire ud af fem nordboere arbejder i dag. Men for at servicesektoren skal kunne fortsætte med at skabe jobs, er der brug for øget købekraft hos kunderne og flere investeringer i nye arbejdspladser. Det har man i den nordiske model kunnet løse med fordelingspolitik. 

– Denne udfordring handler altså mere om politik end om teknik. I takt med at landenes skattebaser udhules, kræves der nye internationale greb. Initiativer til at beskatte de store tech-virksomheder og indføre globale bundgrænser for selskabsskat står nu på dagsordenen i både EU og OECD, hvilket er vældig positivt for Norden, som har en stor offentlig sektor.

International forskning har advaret mod, at den teknologiske udvikling kan føre til et polariseret arbejdsmarked, hvor jobs med høje kompetencekrav og de ufaglærte jobs stadig findes, mens middelklassens jobs forsvinder.  

Men i Norden synes tendensen snarere at være færre ufaglærte jobs og flere jobs, som kræver en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.  

– Det er gode nyheder, at vi får flere interessante og krævende jobs. Det er en udvikling, som i de seneste to årtier har gavnet de højtuddannede kvinder. Men det betyder også, at indgangsjobbene forsvinder for grupper, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det har især ramt mændene, hvor mange er faldet udenfor som følge af polarisering og øget konkurrence om ufaglærte jobs. Hvis parterne ikke kan skabe et omstillings- og vidensløft, vil der opstå dybere kløfter på Nordens arbejdsmarked, siger Jon Erik Dølvik. 

Forskerne ser tydelige tegn på, at Norden bevæger sig mod et mere opdelt arbejdsliv. Vi har i en periode set øgede forskelle i løn og beskæftigelse og fremvækst af nye og mere usikre ansættelsesformer, og det er en udvikling, som kan accelerere efter coronakrisen, hvor først og fremmest servicesektoren blev hårdt ramt. 

– Pizzabude på cykel står på ydersiden af arbejds- og velfærdsmodellen. Andelen af nordboere med atypiske ansættelser har ganske vist ligget stabilt i 2000-tallet, men vi kan se en voksende minoritet, som af forskellige årsager varigt ender uden for overenskomst- og sikringssystemerne. Det advarer vi mod. Hvis kløfterne bliver dybere, trues tilliden og ligheden – det vil sige selve fundamentet for Nordens evne til at klare omstillinger og kriser.

Resultatet bliver, at grundpillerne for den nordiske arbejdslivsmodel skal styrkes og fornyes. Der er især brug for flere værktøjer for at hindre segregering. Lovgivning og aftaler skal tilpasses til de mere flygtige relationer på arbejdsmarkedet, så eksempelvis platformsarbejdere kan blive omfattet af sikringssystemerne.

De store megatrends på arbejdsmarkedet – globaliseringen, klimaforandringerne, den teknologiske udvikling – medfører hurtigere forandringer og en større risiko for kriser. 

Og så bliver kompetenceudvikling helt afgørende for, at mennesker er i stand til at omstille sig og skifte job, skriver forskerne. En politik for livslang læring bør således have den største prioritet – også med henblik på at møde kompetencebehovene i den grønne omstilling.
 

Pandemien har givet mange nordboere en aha-oplevelse af den nordiske model, vurderer Jon Erik Dølvik:

Betydningen af fællesskab, tryghed og ligebehandling. Parternes roller i beskyttelsen af jobs og indtægter. Pleje- og rengøringspersonalets bærende rolle i samfundet – men til en løn, der er alt for lav.  

– Vi har fået en case om fremtiden for den nordiske model direkte ind i vores forskningsprojekt. Pandemien har øget den sociale bevidsthed og opbakningen til vores model, siger Jon Erik Dølvik.