Kvinder i front på det digitale arbejdsmarked

27.11.20 | Nyhed
En kvinna titar upp över en dator
Photographer
Unsplash
Kvinder klarer sig bedre end mænd på et nordisk arbejdsmarked præget af digitalisering og hurtig udvikling af ny teknologi. Den kvindedominerede servicesektor har hidtil haft succes med både at hæve kompetencerne og lønniveauet. Men ny nordisk forskning viser, at traditionelt mandsdominerede sektorer risikerer øget polarisering.

Den hurtige udvikling inden for avanceret digital teknologi beskrives ofte som en omvæltning for arbejdslivet. Og robotter og kunstig intelligens anses for at være enden på det traditionelle arbejdsmarked. 
Men helt ny nordisk arbejdslivsforskning nuancerer billedet og nedtoner frem for alt dramatikken.
 

Forskelle i Norden

– Indtil videre har vi ikke set et paradigmeskifte. Den teknologiske udvikling forandrer arbejdsmarkedet, men forandringen er kontinuerlig og ikke omvæltende. Vi kan også se forskelle mellem brancher, mellem de nordiske lande og mellem kvinders og mænds forskellige arbejdsmarkeder, siger Bertil Rolandsson, arbejdslivsforsker ved Göteborgs universitet. 

I en ny rapport samler han og en stor gruppe forskere ny viden om, hvordan digitaliseringen påvirker det nordiske arbejdsmarked. Rapporten indgår i en treårig fællesnordisk forskningssatsning om fremtidens arbejdsliv.  

Digitaliseringen har ikke medført færre jobs

Forskerne konstaterer, at de seneste 30 års digitalisering ikke har medført færre jobs eller lavere vækst i beskæftigelsen i Norden samlet set, men der er flere brancher, der er hårdt ramt. 
Groft sagt er de jobs, der er forsvundet inden for produktionsindustrien erstattet af jobs inden for servicesektoren. Servicesektoren står for 80 procent af beskæftigelsen i Norden i dag, og det er primært kvinderne, som har draget nytte af væksten. 

Servicesektoren fortsætter med at vokse

– Servicesektoren har reddet os, når det gælder antallet af arbejdspladser, og vi tror på, at den udvikling vil fortsætte. Det er samtidig den del af arbejdsmarkedet, hvor kvinderne ofte udgør den største del af arbejdsmarkedet, siger Bertil Rolandsson. 
 

Jobs, som omfatter kundekontakt, er svære at bortrationalisere, og det samme gælder jobs inden for jura, serviceudvikling og kommunikation. 

Polariseringen på vej?

Den internationale arbejdslivsforskning plejer at advare om, at digitaliseringen vil polarisere arbejdslivet. Groft sagt vil den skabe et arbejdsmarked, som består af højt- og lavtlønnede, men uden middelklasse 


Man forestiller sig, at behovet for rengøringsassistenter og andre enkle jobtyper i tjenestesektoren altid vil eksistere ligesom højtkvalificerede arbejdspladser inden for eksempelvis produktudvikling.  


Derimod rammes middelklassejobs som for eksempel administrativt arbejde, visse jobs inden for bankverdenen og jobs inden for logistik og lager.  
 

Polariseringstendens i Danmark

Rapporten viser, at tendenserne til polarisering på det nordiske arbejdsmarked er tydeligst i Danmark.

 
I Finland, Norge og Sverige præges tendensen snarere af opgradering, hvilket betyder, at der er en stigning i antallet af jobs, som kræver flere kvalifikationer. Samtidig er der et fald i antallet af job, som kræve færre kvalifikationer. 


– I Norden har vi en tradition for store og brede uddannelsesindsatser. Mange arbejdspladser investerer i kompetenceudvikling, og man inviterer de sociale parter ind i dette arbejde, siger Bertil Rolandsson.
 

Opgradering af servicesektoren

Rapporten viser, at opgraderingen foregår inden for både den offentlige sektor og produktionsindustrien, men også at servicesektoren præges af opgradering af kompetencer og løn.


Forskerne har kigget nærmere på, hvordan traditionelle servicebrancher som detailhandlen, ældreplejen og banksektoren er blevet påvirket af digitaliseringen.

Det er et fællestræk for alle tre eksempler, at den digitale teknologi tilbyder bedre løsninger, hvilket øger efterspørgslen på dem. 
Samtidig medfører de forbedrede løsninger øgede krav til højere kvalifikationer hos medarbejderne i brancherne.
 

Hvor får lavtuddannede job i fremtiden?

– Servicesektoren har både haft en vigtig rolle med at beskæftige mennesker med et lavt uddannelsesniveau og med at hæve kompetenceniveauet hos de ansatte. Især har den offentlige sektor været god til det.


Forskerne er bekymrede for, om servicesektoren fortsat er i stand til at inkludere lavtuddannede mennesker i fremtiden. Eftersom den teknologiske udvikling vil medføre færre jobs i den mandsdominerede produktionsindustri, vil muligheden for en fortsat høj beskæftigelse i Norden afhænge af, hvad der sker inden for servicesektoren. 
 

Digitaliseret handel udfordrer

– Hvis vi får en omfattende digitalisering af de enkle jobs inden for detailhandel og logistik, står vi over for en endnu mere dramatisk udvikling. Og så får servicesektoren svært ved at opfange dem, som mister deres jobs inden for vareproduktionen, og vi kommer til at se en øget polarisering i traditionelt mandsdominerede brancher.  


Ifølge Bertil Rolandsson har den nordiske arbejdsmarkedsmodel hjulpet de nordiske lande gennem en længere periode med digitalisering med mindre dramatik end i andre dele af den vestlige verden. 
 

En aktiv politik giver en rolig omstilling

– Udviklingen har nok været mere konfliktfyldt og ujævn i andre lande. I Norden har vi præsteret at hjælpe mennesker med at håndtere omstillingen via uddannelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det skaber en forståelse hos folk for, at vi skal have en omstilling, for at vi kan beholde vores velfærd, siger Bertil Rolandsson.