Steingrímur J. Sigfússon (Replik)

Information

Speech type
Replik
Speech number
30
Date

Fru præsident. Jeg synes jo, det er vigtigt, at vi diskuterer det fremtidige samarbejde, og hvilket slags Norden de unge vil møde i dagens samfund, og også, om vores velfærdsmodeller er robuste, bæredygtige og så videre. Men jeg synes faktisk, vi har behov for en grundig diskussion om det eksisterende samarbejde, som det står her og nu. Jeg tænker for eksempel på Danmarks krav om 10 procents nedskæringer i det nordiske budget. Kan den danske regering ikke genvurdere sin holdning, så vi kan lade være med at foretage yderligere nedskæringer i de kommende år?

Når der så kommer en dansk parlamentariker, nemlig Karen Ellemann, og sammenligner Nordisk Råd med en kaffeklub og siger, at det hele skal nedlægges, at vi rejser for meget, at det koster for meget, og at vi holder lange ineffektive møder, så bliver man lidt bekymret. Jeg synes faktisk – det er min mening – at det er billigt at købe sig opmærksomhed i pressen med en slig sammenligning. Altså, over for dem, der engagerer sig og bruger tid og kræfter på det nordiske samarbejde synes jeg ikke, det er en retfærdig formulering.