Kim Andersen (Replik)

Information

Speech type
Replik
Speech number
32
Person
Date

Tak, fru præsident. Det er et spørgsmål til den norske statsminister. Tillykke med posten. Jeg vil gerne følge op på det, som min kollega var inde på før. En af de gode nordiske dyder er jo, at man normalt går ind for frihandel, mest mulig samhandel og en effektiv, rationel international arbejdsdeling.

Derfor vil jeg godt spørge, om den nye norske regering er indstillet på at have et andet forhold til frihandel end den tidligere regering i Norge, der unægtelig var protektionistisk, og om man i givet fald vil praktisere det, altså også anvende det i praksis. EØS-aftalen snakker jo om frihandel, og Kommissionen har sagt til Norge, at man skal rette op på de afgifter, man har lagt på danske blomster, kød og ost. Det er enormt store afgifter, og det er jo med til at ødelægge danske arbejdspladser og virksomheder, og det er vel næppe i nordisk ånd. Vil den nye regering lave om på den politik?