Johan Lund Olsen (Hovedindlæg)

Information

Speech type
Huvudinlägg
Speech number
161
Date

Tak. Det er ingen hemmelighed, at jeg og mit parti er store modstandere af, at Grønland skal udvinde og eksportere uran. Det er vi af miljømæssige og sundhedsmæssige grunde, men sandelig også af sikkerhedsmæssige grunde. Ingen i Grønland og heller ingen i Danmark kender konsekvenserne for vores økonomi, administration, sundhed, sikkerhed, miljø eller udenrigspolitiske situation. Og Danmark har ingen erfaring i det at håndtere uran og radioaktive grundstoffer.

Mit spørgsmål er derfor også: Er de øvrige nordiske lande parate til at hjælpe og bistå Danmark, da der i høj grad er tale om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, som er områder, hvor Grønland ikke har nogen kompetence? Jeg spørger, om de øvrige nordiske lande er parate til at hjælpe Danmark i Danmarks sikkerhedspolitiske dilemma. Tak.