Lars Løkke Rasmussen (Hovedindlæg)

Tusinde tak for det. Tak for velkomsten til Island, tak for den smukke sang. Norden er jo bundet sammen af en fælles historie, fælles kultur, fælles værdier og af familiebånd. Og når vi statsministre mødes, som vi gjorde for nylig på Marienborg uden for København, så føles det næsten som en sammenkomst blandt familiemedlemmer, fordi vi kulturelt og værdimæssigt er så tæt på hinanden. Derfor er det også naturligt at se mod de andre nordiske lande, når vi skal gennemføre ny politik hos os selv.

Et helt aktuelt eksempel fra Danmark: Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan skabe vækst i hele Danmark, i hele vores land, hvordan vi kan undgå, at Danmark knækker over i en del med udvikling og en del med afvikling. Helt konkret har min regering besluttet at udflytte 3.900 statslige arbejdspladser, svarende til 10 pct. af de relevante arbejdspladser, fra københavnsområdet og ud i Danmark – den største udflytning nogensinde.

I forarbejdet så vi naturligvis på, hvordan I har gjort det i Norge, hvordan I har gjort det i Sverige, fordi det giver mening at bruge jeres erfaringer, både i forhold til hvad der gik godt og hvad der gik mindre godt. I forhold til udflytning af statslige arbejdspladser har Norge f.eks. unægtelig en noget større geografisk udfordring, end vi har i Danmark. Men derfor kan vi alligevel trække på hinandens erfaringer. Vi inspireres af hinanden. Det sker helt naturligt i vores daglige politiske arbejde. Og det er en stor værdi i det nordiske samarbejde, en værdi, som rækker ud over de formelle institutioner.

Det skal også være det, der er udgangspunktet for vores mere formelle samarbejde her i Nordisk Råd, et samarbejde, der ofte opleves som dybere end andre internationale samarbejder, fordi det så at sige er inden for familien; det føles så naturligt.

På mødet her i dag spørger vi os selv: Kan vi arbejde endnu tættere sammen i fremtiden? Og det tror jeg på at vi kan. Jeg mener, at to vigtige faktorer kan bidrage til et tættere samarbejde. For det første skal det nordiske samarbejde have en konkret merværdi for den enkelte borger. For det andet skal det bygge på en klar erkendelse af de forskelle, der er mellem vores måde at indrette os på. For mens vi har et historisk stærkt fællesskab, så har vi også indrettet os forskelligt på vigtige områder. Det er ikke mindst i vores forhold til NATO og i vores forhold til EU. Derfor skal vi være praktiske og realistiske, i forhold til hvor vi mest hensigtsmæssigt kan udvikle det nordiske samarbejde. Det må være grundlaget for realiseringen af vores fælles vision om et stærkere Norden.

Med den tilgang, den praktisk, pragmatiske, realistiske, har vi igen de seneste år intensiveret vores samarbejde på f.eks. forsvarsområdet. Gennem det helt konkrete samarbejde i NORDEFCO viser vi, at det er muligt, også når vi kommer fra forskellige udgangspunkter, at stå sammen på god og operativ vis. Og der kan gøres mere. I dag er vi her i Harpa, som er et af verdens mange eksempler på et banebrydende nordisk arkitektursamarbejde. Vi ser her, eller vi ville, i hvert fald hvis vi forlod lokalet og gik ud og kiggede ind, se på et eksempel på en nordisk styrkeposition, i dette tilfælde altså inden for arkitektur.

Jeg var i New York i sidste måned. Her er danske arkitekter og andre eksperter med til at klima- og kystsikre Manhattan, der blev hårdt ramt af oversvømmelser efter stormen Sandy i 2012. Jeg er ikke i tvivl om, at hvad disse dygtige folk i dag gennemfører i New York i forhold til social og miljømæssig bæredygtig byplanlægning, vil stadig flere efterspørge i de voksende storbyer over hele kloden, og det er derfor også et område, som det danske formandskab for Nordisk Ministerråd har arbejdet for at fremme.

Gennem projektet Nordic Built Cities har vi søgt at forene de dygtigste arkitekter, de dygtigste ingeniører, de dygtigste byplanlæggere og producenter af byggematerialer osv. Samarbejdet handler om, hvordan vi sammen med det nordiske erhvervsliv kan udvikle gode projekter, og hvordan vi bedre kan promovere disse, både til glæde for verdens indbyggere, men også til glæde for nordiske virksomheder. Vi har nemlig både kommercielle og politiske interesser i, at vores moderne bygningsteknologi, byggematerialer samt dygtige arkitekters og ingeniørers serviceydelser kommer udlandet til gode, så byer i andre dele af verden er til at leve i både socialt og miljømæssigt, så vi helt praktisk og også i egen interesse viser verden en vej til at leve på en mere bæredygtig måde, en mere klimavenlig måde.

Jeg tager det her frem som et eksempel, fordi jeg ser det som et af flere eksempler på, hvordan vi sammen gennem pragmatiske, men samtidig visionære samarbejder kan styrke det nordiske samarbejde på flere områder, så vi bliver endnu bedre til at dele innovative nordiske samfundsløsninger. For det, vi kan her i Norden, hver med vores små forskelle, det, vi sammen repræsenterer, er stærkt efterspurgt, og den interesse både kan og bør vi samarbejde om for at bruge den mere aktivt i vores egen interesse og i verdens interesse. Tak for ordet.