Lars Løkke Rasmussen (Svar på replik)

Tak for det. For at starte med det sidste spørgsmål først synes jeg jo, at det er en fin politisk maksime at have med hensyn til den nationale lovgivning, man laver, at se på, hvordan den påvirker andre. I mit land opererer vi med det, vi kalder nabolandetjek, som er et forsøg på, når vi laver national lovgivning, at skele til, hvad man gør andre steder. Jeg tog det også frem før med hensyn til EU-implementering, for jeg tror, vi skal passe på med, at vi ikke ad omveje kommer til at implementere EU-lovgivning på forskellig vis, med den effekt, at vi på grund af forskellig implementering i virkeligheden bygger nye barrierer op. Så jeg synes, det er en udmærket, kan man sige, politisk vægt at veje sin lovgivning af på også uden at formalisere det.

I forhold til de to andre spørgsmål, som jo har, kan man sige, det samme omdrejningspunkt, nemlig forsvarsdimensionen, så er det min oplevelse, at Stoltenbergrapporten har spillet en konstruktiv rolle for udviklingen af det nordiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Det, der er brug for, er jo konkret og praktisk at styrke samarbejdet, og det er bl.a. også det, der er til drøftelse på det førstkommende NORDEFCO-forsvarsministermøde den 10-11. november. Helt oplagt er der områder som terrorisme og cyberområdet, hvor man med fordel kan have added value ved et tættere samarbejde, også uden nogen forudgående nedsættelse af nogen ny forsvarskommission.

I forhold til spørgsmålet om Sveriges tilknytning til NATO – men man kunne jo også have spurgt til Finlands – så betragter jeg det jo som suveræne anliggender for Sverige, henholdsvis Finland, som jeg ikke på nogen måder skal blande mig i. Jeg glæder mig over, at man med afsæt i de nordiske drøftelser, der har været, og i NATO’s nye partnerinitiativ, Enhanced Opportunity Partners, sådan set har skabt en mulighed for en brobygning og et tæt samarbejde, også blandt de lande i Norden, som ikke er medlemmer af NATO, ligesom jeg glæder mig over, at vi i nordisk regi forsvarsmæssigt jo også samarbejder andre steder, f.eks. helt konkret i Mali, under FN-mandat. Så den form for praktisk og pragmatisk tilgang til det at have et samarbejde, selv om det juridiske udgangspunkt i de forskellige lande er forskelligt, er sådan set det, jeg er optaget af, og så vil jeg lade det være helt op til min svenske kollega at processe spørgsmålet om Sverige og NATO.