Henrik Brodersen (Indlæg)

Tak. Jeg skal starte med fra Nordisk Friheds side at anerkende det arbejde, der er gjort, og sige tak for redegørelsen fra ministeren og ministerrådet.

I det samarbejde, vi har på kryds og tværs, er Arktiswebportalen jo endnu et værktøj, og det ville være rigtig godt, hvis det kunne indtænkes i de tiltag, man har gjort i Norge. Jeg efterlyser jo også gerne i samarbejdet noget om, hvad de enkelte lande har gjort på det her område. Det havde måske gjort det lidt mere nuanceret, med hensyn til hvor tæt vi er på målet.

For der er jo ikke nogen tvivl om, at søsikkerheden skal være i højsædet. Når der er is, der smelter, bliver der mere vand at sejle i, og det er rigtigt, at vi er langt, langt bagud med at lave søkort og opmåle vores område. Det er jo også set i lyset af, at der er flere og flere, der vil se vores fantastiske område. Det gør, at man sejler med større og større skibe uden dog at have et beredskab, som følger med. Når man tænker nogle år tilbage, tror jeg vi alle sammen kan huske de der skrækkelige scenarier, der udspillede sig omkring Alaskas kyst, hvor et stort tankskib gik på grund og nærmest knækkede over på midten. De billeder af, hvordan man i månedsvis kæmpede en brav kamp for at rengøre området, hvor der var et stort tab af dyreliv osv., håber jeg aldrig vi skal se igen.

Vi skal også have for øje, når vi snakker søsikkerhed, at vores forsvar jo gør et kæmpestort arbejde, og jeg vil gerne kvittere meget for den rolle, som Færøerne spiller her, men jo selvfølgelig også Island og andre, som er en naturlig del af det, og hvor man inden for de enkelte forsvar snakker sammen på kryds og tværs. Der sidder en arktisk kommando både i Tórshavn og i Nuuk, som overvåger alt, hvad der er af skibstrafik, og som jo kalder op, hvis de kan se, at der kan risikere at være fare.

Men det allervigtigste er nok, at vi har et beredskab, når det går galt, for det gør det jo en gang imellem med en smule olieudslip, og katastrofen ville være, hvis det var et skib med tusindvis af mennesker om bord, der gik ned. Men vi har hele tiden en forpligtelse til at snakke sammen om det her og oparbejde større og større sikkerhed. For vi ved jo også, at der vil være lande som eksempelvis Kina og Japan, som vil kunne se et potentiale i at bruge vores farvand til transport til Europa. Tak for ordet.