146. Hanna Katrín Friðriksson (Inlägg)

Information

Speech type
Inlägg
Speech number
146
Speech statuses
Waiting for transcription
Date

Kære venner. Den eksplosive udvikling inden for AI eller kunstig intelligens er en af de mest krævende udfordringer for nordiske lovgivere - og selvfølgelig alle andre. Indfasningen kan medføre hidtil usete etiske, sociale og økonomiske omvæltninger. I dag begynder f.eks. et 2-dages topmøde i London, hvor den britiske regering byder udenlandske politiske ledere, eksperter fra teknologisektoren, akademikere fra universitetsmiljøet og andre eksperter til at diskutere AI.

Ifølge rapporter vil den britiske statsminister, Rishi Sunak, foreslå oprettelsen af et internationalt panel af eksperter ikke ulig det, som er oprettet vedrørende klimaændringer. 

Midtergruppens opfordring til handling er klar: De nordiske lande skal have en proaktiv holdning og arbejde sammen om at agere i kompleksiteten af AI. Vore bidrag til løsningen er et nordisk AI-videnscenter - et tværsektorielt center, hvor eksperter fra den akademiske verden, industrien, myndigheder og civilsamfundet mødes, diskuterer og rådgiver om specifikke AI-områder så som etik, regulering, uddannelse, innovation og sikkerhed. Dette center kan blive en katalysator for en fælles nordisk AI-indsats, som styrer regionen mod at møde udfordringer og omfavne muligheder. Lad os få dette nordiske AI-samarbejde til at vise den nordiske tradition for teknologisk innovation. Sammen kan vi som pionerer i det digitale landskab sikre vores borgere en fremtid, hvor innovation går hånd i hånd med ansvar. Tak for ordet.