153. Mariane Paviasen (Inlägg)

Information

Speech type
Inlägg
Speech number
153
Speech statuses
Waiting for transcription
Date

Qujanaq siulittaasoq. Turismeerhvervet er vokset i de nordiske lande i de seneste år. Dette giver en økonomisk vækst og øgede muligheder i erhvervslivet, men det betyder desværre også, at der er en miljøbelastning. Rundtomkring i Norden mærker de lokale borgere en overturisme med negative indvirkninger på miljøet og et øget pres på infrastruktur og lokalsamfund. 

Vi byder turisterne velkommen her i Norden, men der skal være betingelser. Turismevirksomheden skal køre bæredygtigt og være både klimamæssigt og økonomisk ansvarlig, det er en nødvendighed. Klimaforandringer har taget over her på Jorden, og vi er nødt til at passe bedre på den. Turismeeksplosionen er på vej her til Norden, og det er nødvendigt med en fælles handlingsplan for at mindske turismens miljø- og klimapåvirkninger. Turismen fører også en masse forbrugere med dertilhørende masseproduktion af unødvendige ting med sig, som belaster vores natur. Arktis er et meget sårbart område, og der skal ikke ret meget til, før Arktis er ødelagt. Menneskeskabte forureninger kommer til Arktis.

For ikke så lang tid siden talte vi om turisme hjemme i Grønland. Jeg talte om at mindske den forurening, der skabes af krydstogtskibe. Det bekymrende udsagn, der kom frem under diskussionen, var, at der var nogle, der mente, at vi ikke skal bekymre os om forureningen, idet krydstogtskibene udleder deres natrenovation, dvs. brugt vand, 200 sømil fra Grønland. I Nordisk Grøn Venstre ved vi, at vi kun har én jordklode og ét hav, og at det har forbindelser til hinanden.

Den 25. oktober 2023, for en uge siden, blev Grønland, mit land, fremhævet som et førende bæredygtigt rejsemål af det australske forlag, der i mange år har specialiseret sig i at udgive Lonely Planet, og det er vi stolte af. I Nordisk Grøn Venstre mener vi oprigtigt, at vi bør skabe fælles handlingsplaner med henblik på at mindske turismens miljø- og klimapåvirkning. Det skylder vi vores børn, vores unge og ikke mindst vores fremtid.

I Norden vil vi meget gerne kaldes for et trygt, grønt og ungt Norden, et foregangsland. Derfor behøver vi en fælles turismehandlingsplan. Tak.