155. Peter Kofod (Inlägg)

Tak, formand. I foråret faldt der dom i Danmark i en sag, hvor en 44-årig somalier i 2017 anbragte to af sine børn på 9 og 12 år i Kenya og i Somalia helt frem til 2021. Opholdet blev et helvede. Undervejs blev en datter kønslemlestet og tvangsgift med en mand på over 70 år, ligesom børnene dagligt blev udsat for grov vold af faren, familiemedlemmer og koranlærere. Somalieren blev idømt 10 års fængsel, men kunne desværre ikke udvises, da han havde opnået dansk statsborgerskab. 

Den hårrejsende historie er blot et enkeltstående tilfælde og eksempel på de genopdragelsesrejser, som finder sted i navnlig muslimske miljøer, fordi børnene ikke må blive for integrerede; fordi de ikke må blive for vestlige; fordi de skal fortsætte med at leve i middelalderen. Med jævne mellemrum dukker historierne op, men det er desværre svært at skaffe sig et sammenhængende overblik over den barbariske, brutale og undertrykkende praksis, fordi mange indvandrermiljøer er hermetisk lukkede parallelsamfund.

Men bør vi netop ikke her i Norden, her i dette forum, hvor vi sætter menneskerettigheder og barnets tarv højt, være stærkt bekymrede over netop dette fænomen? De nordiske regeringer har alle underskrevet konventionen om barnets rettigheder fra 1989 og er derfor forpligtede til at bekæmpe børns ulovlige fjernelse til udlandet.

Vi ønsker at fastholde regeringerne i Norden på denne forpligtelse. De nordiske regeringer må derfor pålægge landenes kommuner og myndigheder at kortlægge omfanget af genopdragelsesrejser gennem en aktiv og opsøgende indsats. Det er nødvendligt med alle midler at skride hårdt ind over for denne praksis, når den bliver opdaget. Ingen børn skal tvinges på genopdragelsesrejser mod deres vilje. Børn af indvandrere må tilkendes de samme rettigheder som andre børn. Tak for ordet, formand.