ILO-chefen: Undervurdér ikke risiciene ved platformsarbejde

25.11.21 | Nyhed
matbud som strejakr
Fotograf
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Mennesker, som arbejder via digitale platforme og tager kortvarige opgaver som cykelbud, rengøringsassistent eller Uber-chauffør, udgør ikke nogen stor gruppe i Norden i dag. Men platformsarbejde er i stærk vækst i hele verden og skal reguleres i tide for at undgå fremvæksten af en ny digital underklasse. Denne advarsel gav ILO-chefen, Guy Ryder, til de nordiske beskæftigelsesministre ved deres fælles møde tirsdag.

– Hvis man tillader, at platformene frit kan anvende midlertidig arbejdskraft, kastes man tilbage til 1800-tallet, da daglejerne stod i kø i havnen for en dags arbejde. Jeg siger ikke, at det kommer til at ske, men det skaber en debat, som den vi har her mellem de nordiske ministre i dag, om hvordan vi kan regulere og tæmme platformsarbejde, sagde Guy Ryder, da han mødte de nordiske beskæftigelsesministre i Helsingfors.

Stadig få i Norden

Platformsvirksomheder som Uber, Hilfr og Foodora har eksisteret i Norden i omkring et årti, og selv om platformsvirksomhederne er i stærk vækst i hele verden, er de dog stadig et marginalt fænomen her. Nordiske arbejdslivsforskere vurderer, at kun 0,3-2,5 procent af den arbejdsdygtige befolkning i Norden har arbejdet via platforme. 

 

De nordiske beskæftigelsesministre vil dog handle i tide, og de brugte en del af tirsdagens ministerråd på at diskutere, hvordan man skal tilpasse arbejdslovgivningen og klassificere platformsarbejde. Dette arbejde er alle de nordiske lande ved at indlede. 

Ansat eller selvstændig?

Platformsvirksomhederne selv ønsker at kategorisere platformsarbejderne som selvstændige erhvervsdrivende. Dermed vil de ikke have de samme rettigheder som ansatte, når det gælder løn under sygdom, a-kasse og et godt arbejdsmiljø.

  I Norge har en komité bestående af arbejdsmarkedets parter og arbejdslivseksperter udarbejdet forslag til lovændringer, som skal styrke platformsarbejdernes rettigheder og tryghed. 

Platformen får bevisbyrden

Det foreslås blandt andet, at personer, der påtager sig opgaver for digitale platforme, som udgangspunkt skal betragtes som arbejdstagere – med alle de rettigheder som følger af dette. Hvis platformsvirksomheden mener, at personen i stedet bør betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, skal bevisbyrden i henhold til det norske forslag ligge hos platformen.

Ønsker en høj standard 

– Jeg ved, at alle de nordiske lande er i gang med et tilsvarende arbejde for at sikre, at platformsarbejdere får de samme rettigheder som ansatte, når det gælder løn under sygdom, a-kasse og et godt arbejdsmiljø. Platformene er internationale virksomheder, og derfor ville det være en fordel, hvis vores nationale love bliver så ensartede som muligt. På den måde kan vi sætte en høj nordisk standard i forhold til platformsarbejdernes rettigheder, siger Hadia Tajik, arbejds- og inkluderingsminister i Norge. 

Hvem skal betale for trygheden?

Der er i øjeblikket en lignende diskussion i gang i EU, hvor EU-Kommissionen arbejder med et forslag til regulering af platformsarbejde.

Flere platformsvirksomheder forsøger at foregribe en klassificering af platformsarbejdere som arbejdstagere ved at lobbye for en tredje kategori imellem arbejdstagere og selvstændige. 

Dette kan forstås som en måde, hvorpå platformene forsøger at undgå udgifter til arbejdsløsheds- og sygedagpenge og ansvaret for arbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed. 

Nej til en tredje ansættelsesform

Flere af de nordiske ministre på mødet tog klart afstand fra en tredje kategori.  

– Det er vigtigt, at mennesker, som arbejder via platforme, klassificeres rigtigt på baggrund af de faktiske omstændigheder, når jobbet udføres. Finland anbefaler ikke, at man skaber en tredje kategori imellem ansatte og selvstændigt erhvervsdrivende, sagde Tuula Haatainen, arbejdsminister i Finland.  

 

Et fast job er mere attraktivt

Under pandemien har cykelbude og bilbude med hjemmelevering af mad været en stigende tendens, og for et år siden advarede nordiske arbejdslivsforskere om, at den hurtigt voksende arbejdsløshed kan give platformene et opsving. 

Nu kan vi se, at de nordiske økonomier har klaret sig relativt godt igennem pandemien, og at behovet for arbejdskraft vokser. Mennesker, som har mulighed for at få en rigtig ansættelse, har en tendens til at fravælge platformsvirksomheder.

"Brug den nordiske model!" 

ILO-chefen, Guy Ryder, opfordrede de nordiske ministre til ikke at undervurdere risiciene – men at handle. 

– Jeg tror ikke, at Norden endegyldigt har tæmmet de platforme, som eksisterer i de nordiske lande. Men det er meget opmuntrende, at vi har set kollektive forhandlinger og social dialog med platformsvirksomhederne i Norden, som har givet resultater.  Jeg har i dag hørt ministrene tale om hensigtsmæssig lovgivning og klassificering af platformsarbejdernes ansættelsesform, og det er meget godt. Brug den nordiske model og jeres stærke institutioner til at tæmme den digitale økonomi på samme måde, som I har gjort med den analoge, sagde Guy Ryder.