Her er de nominerede til Nordisk Råds litteraturpris 2020

Danmark
Finland
Færøerne
Island
Norge
Det samiske sprogområde
Sverige
Åland
Det er de nationale medlemmer i bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds litteraturpris, der har nomineret værkerne til Nordisk Råds litteraturpris 2020.
Vinderen offentliggøres den 27. oktober (opdateret den 15. oktober)
Vinderen af Nordisk Råds litteraturpris præsenteres den 27. oktober ved en særlig tv-produktion, som kan ses i hele Norden. COVID-19 satte en stopper for prisuddelingen i Island, og i stedet afholdes der en digital prisfest, hvor vinderne af de fem priser bliver afsløret. Vinderen modtager prisstatuetten Nordlys og 350.000 danske kroner.
Om Nordisk Råds litteraturpris
Nordisk Råds litteraturpris er siden 1962 blevet uddelt til et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller en essaysamling, som opfylder høje litterære og kunstneriske krav.
Formålet med Nordisk Råds fem priser er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og det nordiske miljøsamarbejde, samtidigt med at anerkende fremtrædende kunstneriske og miljømæssige indsatser.