Mikaela Nyman

Mikaela Nyman
Photographer
Steve King
Mikaela Nyman: När vändkrets läggs mot vändkrets. Digte, Ellips förlag, 2019. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2020.

Motivering:

Den store sorg går som en orgeltone gennem Mikaela Nymans digtsamling När vändkrets läggs mot vändkrets (ikke oversat til dansk), som er det selvstyrende område, Ålands, kandidat til Nordisk Råds litteraturpris.

Med ømhed, savn og trodsige følelser beskrives en tidligt død søsters sidste tid. Sygehusets sterile miljø står i kontrast til minderne om det sydende liv og glæden over alt det, som tilværelsen kan tilbyde. ”Att vara ung är att utmana döden”, lyder det i et af digtene, som samtidig får præg af drøm og lykke. Et øjeblik eksisterede alle sammen og samtidigt. Det kan selv ikke døden ændre på.

Det andet store tema i Mikaela Nymans bog er pendulbevægelsen mellem de to kulturer, som er blevet hendes. Hun blev født på Åland i 1966 og har længe boet i New Zealand, hvor hun arbejder som journalist, forfatter og litterat. På en spændende måde lader hun de ålandske naturindtryk og livsmønstre møde den maoriske mytologi med dens stærke forbindelse til oprindelige naturkræfter. Træbregner, koru og Vanuatus nationalret, laplap, apostroferes som dele af det altomfattende begreb whakapapa, som er naturens egen stamtavle.

Disse magisk klingende ord giver en helt særlig dynamik til teksterne, hvor de geografiske bestemmelser forstærker følelsen af nærvær. Så viser det sig, at den newzealandske vulkan Mount Taranaki og Ålands højeste bjerg Orrdalsklint blinker til hinanden ligesom fyrtårne på et universelt hav. Bølgerne og øerne synger, vinden suser, mennesker mødes og skilles.

Mikaela Nyman etablerer ofte en dialog med verdenslitteraturen – fra Eliot til Anne Carson og Edith Södergran. Hendes farfar, romanforfatteren og præsten, Valdemar Nyman, er et berømt navn inden for ålandsk litteratur. Med sin egen varme knytter hun bånd til flere af hans tekster, hvor sproget blomstrer og eksistensens dyb konstant er nærværende. Han havde en tro. Hvordan kan barnebarnet genfinde den?

Hinsides afstand og sorg anes et lys, som Mikaela Nyman fanger i skinnende, kærlighedsfulde linjer: ”Spår av tassar, en hemlig port vid ditt nyckelben. I din halsgrop kan jag känna hjärtat picka”.