Monika Fagerholm
Motivering:
Monika Fagerholm (f. 1961) debuterede med novellesamlingen Sham (ikke oversat til dansk) i 1987. Syv år senere fik hun sit gennembrud med romanen Underbara kvinnor vid vatten (Skønne kvinder ved vandet, Munksgaard/Rosinante 1996, oversat af Annelise Feilberg), og efterfølgende har hun udgivet flere betydningsfulde romaner. Diva (Diva, Rosinante 2002, oversat af Christina Bojlén) udkom i 1998 og Den amerikanska flickan i 2005 (Den amerikanske pige, Tiderne Skifter 2007, oversat af Karin Bang), hvor den blev belønnet med Augustprisen. I 2012 kom Lola uppochner (ikke oversat til dansk), og i 2016 fik Fagerholm Det Svenske Akademis nordiske pris.
Vem dödade bambi? (Hvem slog Bambi ihjel?, udkommer på Turbine i Pia Juuls oversættelse) er Fagerholms syvende roman. Den har et mere koncentreret format end hendes tidligere romaner, og den kredser omkring en gruppevoldtægt begået af tilsyneladende velfungerende unge i det lille, velstående samfund, Villastan, tæt på Helsingfors. Der er ikke fokus på voldtægten i sig selv, men på begivenhederne før og efter voldtægten. Romanen er et tæt væv af fortællinger, minder, dialoger og kulturelle referencer. Persongalleriet er bredt.
Hovedaktøren ved overgrebet er Nathan, som er Annelise og Albinus Häggerts eneste søn. De har begge fremtrædende poster i samfundet. Familien bryder sammen efter voldtægten. Offeret, Sascha Anckar fra byens velgørenhedsorganisation, Grawellska, dør af en overdosis i USA et par år senere. Voldtægten er Nathans hævn, fordi hun har droppet ham. Sascha vil ikke deltage i retssagen og er tavs som graven, men på typisk fagerholmsk vis "taler" hendes kamera, som stadig indeholder de billeder, der blev taget under overgrebet.
Et sted i dette væv af autentiske replikker, tilbagevendende omkvæd, popkulturelle referencer, afbrudte sætninger, betoninger, parenteser og citater findes en ubehagelig sandhed, som påvirker personerne, uanset hvor meget de end forsøger at kæmpe imod den:
Så i bitar att det gjorde ont.
Gör ont.
Men sanningen… sanningen… i form av berättelse
En sann berättelse förutsätter något slags kitt som håller ihop alltsammans – den där skröpligheten, alla bitar -
Det var Nathans barndomsven, Gusten Grippe, som fotograferede voldtægten og som efterfølgende vedkender sig sandheden. Gusten kan betragtes som bogens hovedperson. Til forskel fra de tre andre gerningsmænd føler han skyld. Et af bogens spændingsfelter er hans indre kamp for at kunne leve med det overgreb, som han deltog i, men han frikendes af retten. Efter en periode på psykiatrisk afdeling finder han den unge, uskyldige kærlighed og gør nogle famlende forsøg på at skrive og spille skuespil. I romanen er han endda endt i en ensom tilværelse som "mægleren fra helvede".
Under sine planløse løbeture rundt i byen møder Gusten både Nathan og ungdomskæresten, Emmy, men også klassekammeraten Cosmo. Cosmo deltog ikke i gruppevoldtægten, men han planlægger en film om den, som skal hedde "Hvem slog Bambi ihjel?". Som den "entrepreneur at heart" som Cosmo er, opgiver han dog hurtigt de planer, da Nathans velhavende far i en bidende satirisk scene træder ind som ejer af filmselskabet. Nu er det i stedet det vilde, dystopiske filmeventyr "On the other Side of the Rainbow", det drejer sig om!
Fagerholm drives af et raseri mod det nyliberalistisk prægede patriarkalske samfund, dets overfladiskhed, selvcentrering, narcissisme og mangel på kommunikation og varme. I centrum for hendes interesse står de samfundsmæssige og mentale strukturer, som gjorde voldtægten mulig, og i særdeleshed anstrengelserne for at fornægte dens betydning. Med Nathans mors Annelises ord: "Nu ska vi vända blad och en vacker dag har vi vänt så många blad att ingenting av det här har hänt."
Det uforgængelige hos personerne, også de fire gerningsmænd, skrives også frem i bogen i erindringsbilleder af kærlighed, venskab og en levende stræben efter det ægte:
… flickan, den unga kvinnan, som var hon – utan berättelse, ingen kamera som fotade henne, kvinnan bara.
Det var noget, der fandtes før tabet af uskyld, og som det er muligt at vende tilbage til, tro på og hente kraft fra. Det får sin plads i nuet og i fortællingen. Vem dödade bambi? spiller, som et intensivt og livligt musikstykke, på læserens tanker, følelser og associationer, og det lykkes, trods det frenetiske raseri at skabe et håb om, at en anden og bedre verden også er mulig.