Johan Jönson

Motivering:

Johan Jönson debuterede i 1992 og har siden da udgivet adskillige digtsamlinger. Han fik sit brede gennembrud i 2008 med den omfattende digtsamling Efter arbetsschema. Jönsons forfatterskab er skarpt, både når det gælder form og indhold. Han udforsker med stor affekt menneskets liv under senkapitalismen. Stor vrede blandes med stor sorg og omsorg. At læse Johan Jönson er at opholde sig i infernalske, mørke rum med opløste grænser. 

Johan Jönson skriver altid risikovillig poesi.

Og det gælder i høj grad bøgerne Marginalia/Xterminalia (ikke oversat til dansk). Det er to symbiotiske tvillingebøger, som er udgivet sammen. Marginalia består af digte, mens Xterminalia består af en tekstmontage.

Jönson får sorgen til at synge. Men i relation til hans bastante digtcyklus som i 2016 afsluttedes med dit. dit. hään er Marginalia en udånding. Her formuleres det skrevne i termer af glemsel, og det poetiske arbejde som et fortløbende hukommelsestab. Bogen består af et enkelt langdigt, opdelt i korte linjer, som er henvist til bogens højre- og venstremargin. Bogen centrum forbliver tomt. Hele tiden er digterjeget bevidst om sin egen død, og der er hele tiden en underliggende trussel til stede. En vedvarende bevægelse er i gang. En bevægelse, som er i opløsning og på vej nedad. Regn falder, sne falder, løv falder. Blod, sved og tårer rinder. Men der er også undtagelser, hvor lyset viser sig. Der er tidspunkter, hvor ”morgondagg stiger /---/ ur jordens stora, tysta grav”. Og det er nødvendigt, at pengene kommer ind. Det er en nærmest besat påmindelse, som afbryder den genkendelige Jönsonstemmes fragmentflow og kursiveret forfølger hver eneste side. Den formulerer sig som "Jag har inga pengar”, "Jag fattar inte vart pengarna tog vägen” eller "Vi måste ha pengar i slutet av månaden”. Alt underordnes det økonomiske hierarki. 

Xterminalia, hvis mangetydige titel både leder tankerne hen til Lars Noréns Terminal og kultfilmen Terminator, er en æltende og lang indre monolog, hvor Jönson reflekterer, hengiver sig til gisninger, ønsker og ræsonnementer. Han skriver om had, kærlighed og begær koblet til sex, vold, klasse, skrivning og læsning. 

I Johan Jönsons besatte tekster finder fortløbende forvandlinger sted. At læse dem er som at betragte samfundet, omgivelserne, men det er også at tvinge sig selv til at placere sig blandt slagger og mørke, at blive et med digtet. Jönson præsterer gennem sine stærke digte at gestalte mennesket i al sin skrøbelighed, og heri findes en skønhed. 

Johan Jönson (født 1966) anses for at være en af Sveriges førende poeter. Han blev kendt med digtsamlingen Efter arbetsschema (ikke oversat til dansk) i 2008. Efter gennembruddet udkom Livdikt (2010) (ikke oversat til dansk), som blev nomineret til Augustprisen. Den blev efterfulgt af tre vidt forskellige værker: med.bort.in. (2012), mot. vidare. mot. (2014) og dit. dit. hään. (2015). Disse titler er heller ikke oversat til dansk.