Niillas Holmberg

Niillas Holmberg
Photographer
Marek Sabogal
Niillas Holmberg: Juolgevuođđu. Digte, DAT, 2018. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2020

Motivering:

Bogen Juolgevuođđu (Fotsålen, under udgivelse på forlaget DAT, oversat af Endre Ruset) er som en politisk og listig joik. Det er en æstetisk digtsamling, hvor både illustrationerne og de velvalgte ord skaber en æstetik, som giver plads til en større tankegang om vilje og kundskab og beskyttelse af naturen. De underjordiske spejler vores gerninger og gør os opmærksom på dem, så vi mennesker bliver nødt til at forstå hvad dommen bliver. Bogen giver stof til eftertanke. Vi skal tænke over, hvilke stier vores fodsåler betræder, fordi fødderne er det, som vi rører jorden med. Og jorden skal vi værne om.

Grammatikken og nogle af betegnelserne i bogen er sammensatte nykonstruktioner, som for eksempel ordet vearbbáska. De symboliserer de aktiviteter, formålet, meningen og det politiske, som sker i nutiden.

Illustrationerne i værket danner en sti, en kraftig ubrudt linje, som bliver til en cirkel, som er typisk for urfolks holistiske tankegang – alt hører sammen. De kan også virke som en musikalsk sti, der giver melodi til teksterne og tilfredsstiller læserens øje. Symbolikken er hård og udfordrende med birketræet, som må bære vægten af det, som naturen har måttet tåle, og Hamlet, som spørger om, hvem der ejer rettighederne, og hvordan de er erhvervet som udgangspunkt. Under digtenes billedkunst er der ord, som minder os om at lytte til jordens hjerte. Illustrationerne udgør sammen med farvevalget på bogens sider en dramaturgi, som betyder, at bogen både behøver og kræver tid. Bogen i sig selv skaber en længsel efter selvbestemmelse, anstrengelse og udførelse.

Digtsamlingen er baseret på symboler og sproglige billeder, som viser en samhørighed med jorden og hvilke udfordringer vi har, når det gælder beskyttelse af naturen. Bogen fortæller os, at vi skal vende tilbage til jorden, fordi vi har kontakt med den via vores fødder. På fødderne har vi fodtøj og samiske skaller, og et af de stærkeste symboler i bogen er netop berøringen af jorden med fodsålerne. Jordens følelser trækkes frem – jorden græder og viser, hvad den føler.

Måske skal vi, som bogen siger, vende tilbage til det, som var i begyndelsen: vores fødder. Og vi skal have mindre respekt for bogens centrale skikkelse; skomageren, som producerer og sælger sko. For uanset hvor gode og bekvemme de er, så hindrer de fodsålerne i at have kontakt med og kommunikere med jorden.