Bill Justinussen (Hovedindlæg)

Tak, fru præsident. Af og til får man spørgsmålet om, hvad man får ud af det her vestnordiske samarbejde, hvor vi mødes to til tre gange om året. Vi kan ikke altid måle de politiske resultater, men essensen er, at vi er venner i det vestnordiske, og sådan er det vel også i det nordiske samarbejde. Men man spørger ikke: Hvad får du ud af dit venskab? Når man er venner, så står man sammen, så er man sammen om de ting og udfordringer, som man står over for. Og sådan opfatter jeg også både det vestnordiske og det nordiske samarbejde. Når der så kommer udfordringer, så skal de se resultater af det.

Vestnordisk Råd har også vist, at vi står sammen om vigtige sager, som har med Vestnorden at gøre. I vores område har vi store ressourcer, ikke mindst de levende ressourcer i havet er blandt de vigtigste. Derfor har vi nu en pelagisk tvist, kan man sige, mellem Vestnorden og resten af Europa. Det har betydet, at Vestnorden føler, at vi netop i denne tvist skal håndhæve vores venskab.

Da vi i august måned i år holdt årsmøde i Narsarsuaq, vedtog årsmødet en udtalelse, som jeg også ønsker at komme med på dette møde. Årsmødet vedtog en udtalelse, hvori man på det kraftigste fordømmer og kritiserer EU’s trusler om sanktioner imod Færøerne og Island på grund af disse landes makrelfiskeri og EU’s beslutning om sanktioner mod Færøerne på grund af deres sildefiskeri. Rådet understregede, at de metoder, som EU har valgt, ikke er acceptable i internationale relationer. Og vi protesterede imod, at EU i kraft af sin størrelse og sin kapacitet har valgt at true sine fredelige naboer og venner af nationerne som et led i et forhandlingsforløb. Rådet konstaterede, at parterne er uenige, og det er derfor rådets holdning, at der skal forhandles et resultat på plads, og at man skal lade være med at true hinanden.

Vi opfordrede også Norge til at støtte Færøerne og Island og til at tage afstand fra EU’s metoder.

Vestnordisk Råd udtrykte harme over, at Norges fiskeriminister, som på daværende tidspunkt var Lisbeth Berg-Hansen, havde udtalt, at hun støttede sanktionerne imod Færøerne, og at Norge overvejede at følge i EU’s fodspor. Vi kan så med glæde konstatere, at den nye norske fiskeriminister hidtil ikke har udtalt sig på denne måde. Det glæder os.

Vestnordisk Råd opfordrer derfor den norske regering til at revurdere deres holdning. Rådet opfordrer Nordisk Råd til at støtte Færøerne og Island i denne sag og Grønlands regering til at åbne de grønlandske havne for de færøske skibe og produkter, som er blevet ramt af EU’s, herunder Danmark, sanktioner.

Fiskeri betyder alt for vores tre nationer: For Island udgør fiskeri og fiskeriprodukter omkring 40 procent af den samlede eksport; for Grønland er det omkring 90 procent, og for Færøerne udgør fiskeriet mere end 90 procent af vores eksport. Det er grundlaget for vores eksistens som samfund. Derfor må man også se det, som vi gør både på Færøerne, i Grønland og Island, i det lys, for det er så vigtigt for vores nationer, at vi har de rettigheder, som vi har. Tak, fru præsident.