Lars Løkke Rasmussen (Svar på replik)

Information

Speech type
Svar på replik
Speech number
12
Speaker role
Danmarks statsminister
Date

I forhold til det spørgsmål er der – og det gælder også en række andre spørgsmål i den hjemlige danske diskussion – er der på trods af regeringsskiftet en vis kontinuitet. Vi bakker op om den tidligere danske regerings ambitioner om, at også Nordisk Råd tilsvarende vores egne institutioner er underkastet – hvordan skal man sige det diplomatisk? – et vist effektiviseringspres. Jeg ved godt, at den reformproces, der har været gennemført, selvfølgelig er udfordrende og besværlig. Omvendt kan jeg jo også se, at man gør betydelige fremskridt, hvilket jeg egentlig gerne vil lykønske hele Nordisk Råd og alle institutionerne med.