385. Jenis av Rana (Replik)

Jeg ved ikke, hvorfor jeg får den nu, for jeg trykkede mig ind, da vores grønlandske ven havde ordet, så det var en replik til ham, men den kan jeg måske godt tage alligevel.

Jeg vil bare takke ham for de gode ord, for det er rigtigt, at Færøerne går i forvejen, og den strid, vi nu strider, og de ydmygelser, som vi må tåle, håber jeg at vi tager for grønlænderne også, når de kommer efter os.

Til den nuværende taler vil jeg sige, at bortforklaringer kan man altid producere, men hvad med at turde at foretage ændringer, politiske ændringer?