170. Anders Samuelsen (Svar på replik)

Tak for det, og også tak for mange gode spørgsmål. Nu har der været folk før mig, så derfor skal jeg ikke komme rundt om alle emnerne, men bare sige, at i forhold til effekterne af klimaforandringerne er det jo et oplagt eksempel på noget, hvor vi skal arbejde tættere sammen, i det omfang det berører de enkelte lande. Det skal vi selvfølgelig blive endnu dygtigere til, altså at drage erfaringer på baggrund af det, som allerede er sket.

I forhold til spørgsmålet om de grundlæggende værdier, vi står for, tror jeg, der er et stadig stigende behov for og efterspørgsel på det, som de nordiske lande repræsenterer. Da jeg kæmpede for at komme i Europa-Parlamentet i 2004, skrev jeg en bog, som hedder "Vejen til et bedre Europa". En af de ting, som jeg kredsede om, var det begreb, som jeg kaldte "at være en supermagt plus", nemlig at Europa på mange måder, fordi vi ikke er en del af de konflikter, som andre, store nationer historisk har været en del af, kan noget ud over at bidrage militært, når der skal løses konflikter. Vi kan nemlig gå ind med en større tillid i de lande, hvor der har været konflikter, og være med til at genopbygge, sikre stabiliteten, sikre demokrati, sikre respekten for menneskerettigheder. Det er det, jeg kalder at være en supermagt plus. Det var egentlig tænkt især på det europæiske, for det var i sammenhæng med, at jeg stillede op til Europa-Parlamentet, men jeg mener, at det begreb især måske tager udgangspunkt i det, som de nordiske lande står for: tilliden mellem folkene, tilliden på tværs af grænser og internt i vores lande, institutionsopbygningen, vores meget lave grad af korruption osv. Det er virkelig områder, hvor vi kan levere noget og skal bidrage i en stadig mere foranderlig verden.

Det er utroligt at tænke på, at for 5-7 år siden var Putin på besøg i København, og nogle talte sågar om, at Rusland kunne blive medlem af Nato. Nu har vi kæmpe konflikter med Rusland. For 5-6 år siden var der forår i Mellemøsten; nu er der et kæmpe kaos. For 5-6 år siden var der ingen, der talte om brexit; nu står vi over for brexit. Og Trump var der ikke nogen, der havde hørt om. Alt er i forandring på rigtig mange dagsordener, og der mener jeg, at den tætte koordination, som vi har mellem os i de nordiske lande, kan vise sin styrke. Den skal vi holde fast i.

Endelig vil jeg så til sidst runde det spørgsmål, der blev stillet om en særskilt handelsaftale mellem de nordiske lande og Storbritannien. Det danske udgangspunkt er selvfølgelig, at vi p.t. er i en EU-27-situation - 27 lande, som forhandler gennem Barnier med Storbritannien om at tilbyde briterne den mest ambitiøse frihandelsaftale, EU nogensinde har tilbudt et ikkemedlemsland. Vi håber på, at det lander. Det vil være det bedste for alle. For ud af det kommer selvfølgelig også ordnede forhold i forhold til de nordiske lande, som ikke er med, i forhold til det fremtidige handelssamarbejde. Så det er det, der er udgangspunktet, men ingen kan på nuværende tidspunkt forudsige, hvor det ender.

Men lad os endelig fortsætte koordinationen, også generelt i alle de andre internationale organisationer, vi er med i. Når Danmark er repræsenteret nu og fremover i FN's Menneskerettighedskommission, er det jo ikke bare Danmark, der er repræsenteret; så er det Norden og de værdier, som vi står for, som er repræsenteret i forhold til at kæmpe for kvinders rettigheder, bekæmpe tortur, sikre seksuelle minoriteters rettigheder osv. Så vi er kommet ind på ryggen af støtte fra andre nordiske lande også. Tak for ordet.