100. Sigurður Ingi Jóhannsson (Hovedindlæg)

Information

Typ
Huvudinlägg
Tal nummer
100
Speaker role
Islands samarbejdsminister
Datum

Præsident, kære nordiske venner.

Jeg vil i det følgende redegøre for året indtil videre. Jeg vil også tillade mig at benytte lejligheden til at kigge fremad og præsentere Nordisk Ministerråds nye vision. Året har været begivenhedsrigt med mange gode resultater, som bliver skabt hver eneste dag i det nordiske samarbejde inden for alt fra digitalisering til kultursamarbejde, og hvor statsministrene har givet det nordiske samarbejde et styrket mandag og en tydelig retning i form af den nye vision med det mål, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Klimaforandringerne har været et af de vigtigste fokusområder i løbet af året. Den globale klimakrise berører os alle. Internationalt samarbejde med henblik på at finde løsninger, hvad enten det handler om bindende aftaler eller erfaringsudveksling, har høj prioritet for de nordiske regeringer. Den globale opvarmning kender jo ingen nationale grænser. Det islandske formandskab har derfor lagt meget vægt på at løfte det nordiske samarbejde på klima- og miljøområdet. 

I starten af året annoncerede de nordiske lande på et topmøde mellem de nordiske statsministre og klimaministrene i Helsingfors et ambitiøst mål om at arbejde hen imod karbonneutralitet. Nordisk Ministerråd er i den forbindelse blevet tildelt en koordinerende rolle. Det er et opdrag, som vi tager meget seriøst, selv om det er vigtigt at understrege, at det er landene, som nationalt må tage ansvar for at gennemføre de nødvendige forandringer. 

Desuden vil vores institution Nordisk Energiforskning fremover følge op på status for hvert af de nordiske landes veje mod karbonneutralitet. De nordiske miljøministre mødes i dag for netop at drøfte den videre opfølgning.

Lige så vigtigt er det at feje for egen dør. Nordisk Ministerråd er i gang med at udvikle en ambitiøs klimapolitik for sekretariatet, som efter planen vedtages i det nye år. Men vi stopper ikke der. Klimaspørgsmålet er et helt centralt element i den nye vision. Vi vil i løbet af efteråret gennemføre en inkluderende proces for at identificere, hvordan både eksisterende og nye løsninger og samarbejdsformer kan bidrage til at gøre Norden til verdens mest bæredygtige og integrerede region. Vi vender tilbage til dette lidt senere.

I løbet af året er der sket vigtige fremskridt på mange andre prioriterede områder. Jeg vil i det følgende nævne nogle eksempler, som vi redegør mere udførligt for i forbindelse med de fagspecifikke redegørelser i løbet af i dag og i morgen. Digitaliseringssamarbejdet, som har som sit erklærede mål, at Norden skal blive verdens mest digitalt integrerede region, er et eksempel herpå. For at opnå dette mål fokuserer vi bl.a. på det, man kan kalde den digitale pasunion version 2.0 af den eksisterende pasunion, som vil muliggøre udnyttelse af nationalt eID over landegrænserne. Forberedelserne med at kunne igangsætte de første testløsninger allerede næste år er i fuld gang.

Et fortsat arbejde for en mere integreret region sker også på mobilitetsområdet. I februar vedtog vi samarbejdsministre en samlet mobilitetshandlingsplan, som dækker alt fra digitaliseringssamarbejdet, som lige er blevet nævnt, til gensidig anerkendelse af uddannelse og erhvervsmæssige kvalifikationer. I forlængelse af mobilitetshandlingsplanen har vi også igangsat et pilotprojekt vedrørende et tættere samarbejde om implementering af EU-retsakter. Endvidere sætter vi fokus på unge menneskers mobilitet gennem udviklingsprogrammer, unge menneskers forståelse for nabolandenes sprog og kultur og en styrket informationsindsats i hele Norden. 

Det islandske formandskab gennemførte i september verdens første store internationale konference med fokus på MeToo. Omkring 80 talere inklusive den islandske statsminister og over 800 deltagere fra hele verden deltog i konferencen, som genererede stor medieopmærksomhed over hele verden.

Formandskabet har i løbet af året prioriteret de unge i Norden. Ud over formandskabsprojekter inden for uddannelse, kultur og sundhed, hvor vi lægger vægt på aktiv medvirken og dialog med de unge repræsentanter, har vi også sat et stort fokus på, at unge fremover skal inkluderes i arbejdet med den nye vision.

Vi har desuden fokuseret på bæredygtighedsaspekter vedrørende udnyttelse af havets ressourcer, herunder i forhold til plast og bioøkonomi, samt bæredygtig turisme og i den forbindelse balancen mellem vækst og beskyttelse.

Som tidligere nævnt vedtog de nordisk statsministre den 20. august Nordisk Ministerråds "Vision 2030" med et erklæret mål om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region. For at opnå visionen har vi besluttet særlig at satse på følgende tre strategiske prioriteringer: 1) Et grønt Norden - Sammen vil vi fremme en grøn omstilling af vores samfund og arbejde for kuldioxidneutralitet og en bæredygtig cirkulær og biobaseret økonomi. 2) Et konkurrencedygtigt Norden - Sammen vil vi fremme grøn vækst i Norden baseret på viden, innovation, mobilitet og digital integration. 3) Et socialt bæredygtigt Norden - Sammen vil vi fremme en inkluderende, ligestillet og sammenhængende region med fælles værdier og styrket kulturudveksling og velfærd.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at statsministrene vedtog visionen med en tyk streg under bæredygtighed. Vi har fået et klart mandat til at finde nye løsninger og prioriteringer. Det indebærer ikke, at aktiviteter på andre områder ikke er vigtige. Den nye vision står stadig væk på tre søjler. Man kan sige, at alt er vigtigt, men det er ikke alt, der haster. Tydeligt er det, at klimaet fremover skal fylde mere. Målet er derfor, at implementeringen af visionen fremover får væsentlige effekter på både budgettet og det praktiske samarbejde. Vedtagelsen af visionserklæringen var vigtig, men realiteten er, at det først er nu, det virkelige arbejde begynder. Vi er allerede i gang med næste skridt i processen, som er, at der skal udarbejdes handlingsplaner med konkrete aktiviteter for hver af de tre strategiske prioriteringer.

Selv om vi som tidligere nævnt står over for en kæmpemæssig opgave i alle dele af samfundet på grund af klimatruslen og en foranderlig verden, kan jeg mærke en energi og entusiasme blandt mange af dem, jeg taler med i det nordiske samarbejde. Vi må derfor gøre alt, hvad vi kan, for at udnytte dette momentum. Det siger sig selv, at der skal store forandringer til for at opnå målet om Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region. Vi må samarbejde for at opnå målet. Jeg sætter stor pris på den bredt inkluderende dialog med alle fagsektorer, civilsamfundet og ikke mindst Nordisk Råd, som vi har igangsat for at få gode indspil i løbet af efteråret.

Alle de bud, der bliver spillet ind, vil udgøre grundlaget for det kommende handlingsplaner og udmøntningen af budgettet 2020-2021, hvor vi forventer, at visionen får fuldt gennemslag i budgettet. Vi begynder dog allerede nu at arbejde med visionen. Det er nu, vi må agere for vores børn og børnebørns skyld. Alle gode ideer er velkomne. Jeg ser frem til en god dialog og givende debat med Nordisk Råd som led i det videre arbejde. Tak, præsident.