119. Doris J. Jensen (Inlägg)

Information

Speech type
Inlägg
Speech number
119
Speech statuses
Waiting for transcription
Date

Tak. Grønland er et land, som arealmæssigt kan sammenlignes med Europa, men der bor kun 57.000 mennesker. Landet er koblet op med to søkabler. Det betyder, at vi er meget sårbare over for søkabelbrud. Derfor vil jeg opfordre regeringslederne til ved selvsyn at se på de kritiske forhold for infrastrukturen, da Grønland også har brug for støtte udefra.

En anden problemstilling er inddragelse. Som medlem af Nordisk Råd anser jeg det for vigtigt, at Grønland altid inddrages, når det drejer sig om arktiske spørgsmål, når det drejer sig om det parlamentariske arbejde, og når det drejer sig om forhold på ministerniveau. Vi har jo alt for mange gange oplevet, at Grønland ikke bliver inddraget på internationalt niveau og heller ikke inden for det nordiske samarbejde. 

Så kære nordiske kolleger, hvis I synes, at Grønland er vigtig, så husk at inddrage os hver gang. Tak - qujanaq.