Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Dansk.

Ny præsident for Ungdommens Nordiske Råd valgt

26.10.20 | Nyhet
Aldís Mjöll Geirsdóttir
Fotograf
Aldís Mjöll Geirsdóttir
Aldís Mjöll Geirsdóttir er ny præsident for Ungdommens Nordiske Råd (UNR), efter ungdomsorganisationen afhold sin årlige session denne weekend.

Ungdommens Nordiske Råd tyvstartede Nordisk Råds sessionsuge denne weekend og valgte en ny præsident for det kommende år. Det blev islandske Aldís Mjöll Geirsdóttir, der løb med posten.

 

Efter valget udtalte den nye præsident følgende: "Det er en stor ære at have fået tilliden som præsident for UNR. Denne position gør mig i stand til at kæmpe for unge i Norden og forsvare deres rettigheder og interesser. UNR er en stærk drivkraft og deltager i det nordiske samarbejde, ikke bare et tillæg. Jeg er fuld af forventninger til de udfordringer og projekter, som venter både mig og præsidiet det kommende år."

 

Aldís Mjöll Geirsdóttir påpegede desuden behovet for at huske på ungdommen i forbindelse med den igangværende pandemi samt klimakrisen: "Vi står midt i en global pandemi på grund af COVID-19, og der er undtagelsestilstand på grund af klimakrisen. Det er nødvendigt at passe på, at ungdommen ikke bliver glemt i de tiltag, Nordens regeringer indfører."

Det er en stor ære at have fået tilliden som præsident for UNR. Denne position gør mig i stand til at kæmpe for unge i Norden og forsvare deres rettigheder og interesser. UNR er en stærk drivkraft og deltager i det nordiske samarbejde, ikke bare et tillæg. Jeg er fuld af forventninger til de udfordringer og projekter, som venter både mig og præsidiet det kommende år.

Aldís Mjöll Geirsdóttir, ny præsident for UNR

Til ungdomssessionen blev en bred vifte af politiske temaer desuden sat på dagsordenen. Medlemmerne diskuterede blandt andet temaer som grænsehindringer i forbindelse med den igangværende pandemi, klima og bæredygtighed samt arktisk-balitisk ungdomssamarbejde.

 

Med valget af Aldís Mjöll Geirsdóttir som ny præsident, markerer UNR's session også afslutningen på finske Nicholas Kujalas præsidentskab. Nedenfor kan du læse et interview med Nicholas Kujala tilbage fra maj, hvor den daværende UNR-præsident satte ord på behovet for øget nordisk samarbejde i krisetider.

Ungdommens Nordiske Råd er et forum for de politiske ungdomsorganisationer i Norden, hvor politisk aktive unge arbejder sammen for at sætte deres præg på dagsordenen i det nordiske samarbejde.