Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Dansk.

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram 2018-2021 godkendt på Nordisk Råd session

02.11.17 | Nyhet
Miljø, forskning og urfolk får støtte fra det Arktiske samarbeidsprogrammet
Fotograf
Nikolaj Bock/Norden.org
Nordisk Råd godkendte den 2. november 2017 på sin 69. session i Helsinki, Finland, Nordisk Ministerråds ottende arktiske samarbejdsprogram, "Nordisk Partnerskab for Arktis“. Det er et tegn på, at Norden vil fortsætte som et kontinuerligt og konstruktivt nordisk samarbejde om, for og i Arktis.

"Nordisk Partnerskab for Arktis " er navnet på Nordisk Ministerråds nye arktiske samarbejdsprogram for perioden 2018-2021. Partnerskab er en helt aførende vigtig dimension  for at finde løsninger for udfordringerne og behovene i Arktis.

Ét af de karakteristiske træk ved ”Nordisk partnerskab for Arktis” er netop dét, som er angivet i titlen: partnerskabet. Det helt særlige ved det nordiske samarbejde er samarbejdet. Ved at samarbejde, står vi stærkere. Ved at samarbejde, får vi bedre løsninger. Og dette skal også gælde for Arktis. Derfor har partnerskabsdelen fået ekstra vægt i det kommende nordiske arktiske samarbejdsprogram.

I 2015 tiltrådte de nordiske lande sig FN’s 2030-dagsorden og bæredygtighedsmål. I Norden vil vi gøre en ekstra indsats for at implementere målene. Dette er også afspejlet i ”Nordisk partnerskab for Arktis”. Derfor er mål nummer 17 om partnerskaber for at opnå målene også helt centrale for Nordisk Ministerråds arbejde med, i og for Arktis.

”Nordisk partnerskab for Arktis” arbejder med fire engelske P’er som prioriteter i programmet:

  1. Peoples
  2. Planet
  3. Prosperity
  4. Partnerships

”Nordisk partnerskab for Arktis” er det ottende i rækken af Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogrammer dedikeret til udviklingen i og af Arktis. Siden 1996 har Nordisk Ministerråd brugt ca. 137 mio. DKK til initiativet i og for Arktis. Med det nye program er der ca. 9 mio. DKK årligt til arktisk samarbejdsprogram, så det er en forventning om at bruge yderligere ca. 36 mio. DKK til udviklingen i og for Arktis de næste fire år. Det er et vidnesbyrd på, at det nordiske samarbejde har arbejdet kontinuerligt og systematisk med at bistå og udvikle Arktis i den retning, som de nordiske lande ønsker. ”Nordisk partnerskab for Arktis” træder i kraft den 1. januar 2018

Læs mere om Nordisk Partnerskab for Aktis