Nordisk Råds priser på skoleskemaet
-Det er vigtigt at styrke båndene mellem de nordiske lande og specielt unge mennesker ved at øge kendskabet til kulturen i andre nordiske lande. Dette bidrager til at fremme venskab, forståelse og interesse for miljø, sprog og kultur i hvert land og knytte stærkere bånd mellem landene, sagde Valgerður Gunnarsdóttir fra Nordisk Råds kultur- og uddannelsesudvalg, da hun fremlagde forslaget.
Nordisk Råds Kultur- og uddannelsesudvalg ønsker, at fremme det nordiske samarbejde indenfor skole- og kulturområdet. Derfor foreslår udvalget, at videreudvikle det eksisterende ”Løft for børne- og ungdomslitteratur”, så eleverne også får større kendskab til nordisk film, musik, voksenlitteratur og miljøindsatser og samtidig udbygger deres nordiske sprogforståelse.
Det er vigtigt at styrke båndene mellem de nordiske lande og specielt unge mennesker ved at øge kendskabet til kulturen i andre nordiske lande. Dette bidrager til at fremme venskab, forståelse og interesse for miljøet, sprog og kultur for hvert land og knytte stærkere bånd mellem landene
Politikerne ønsker, at der hvert år udvikles et fagligt og kulturelt program som tilbud til alle elever i grund- og videregående skoler om de alle Nordisk Råds priser og ikke alene børne- og ungdomslitteraturprisen, som det er tilfældet nu. Dette program skal udarbejdes i et samarbejde mellem de nordiske kultur- og uddannelsesministerier.
Forslaget blev vedtaget på Nordisk Råds session i Reykjavik og bolden ligger nu hos de nordiske regeringer.