Synergierne mellem internationale konventioner i centrum på klima og miljøministrenes seneste møde
Sveriges klimat- och miljöminister Romina Pourmokhtari.
Ministrene tilkendegav værdien af et tydeligt fælles signal fra Norden i forbindelse med internationale forhandlinger. I de seneste år har de nordiske lande arbejdet aktivt for at sikre en juridisk bindende global aftale for plastaffald og der er nordisk enighed om, at vi skal gøre alt for at få en aftale på plads, der også inkluderer mikroplastik, når forhandlingsparterne mødes i Busan i Sydkorea om nogle få uger.
For de igangværende forhandlinger på COP29 i Baku er ministrene enige om, at det er vigtigt at opretholde momentum forud for COP30 i 2025, herunder i fællesskab at tilskynde forhandlingsparterne til at præsentere ambitiøse NDC’er der lever op til Parisaftalen og leverer på 1,5-grader målet. Nordisk Ministerråd er til stede i Baku med en pavillon, som præsenterer nordiske løsninger på de globale klimaudfordringer.
Vi kan visa på effektiva lösningar som visar hur omställningen stärker konkurrenskraften och därmed också bidrar till tillväxt och välstånd.
Sveriges klima- och miljøminister Romina Pourmokhtari: ”De nordiska länderna är gemensamt en stark och viktig röst i internationella klimat- och miljöförhandlingar. Vi kan visa på effektiva lösningar som visar hur omställningen stärker konkurrenskraften och därmed också bidrar till tillväxt och välstånd. Vår region kan bara inspirera andra länder genom att vara en förebild som ser sig lockande att efterlikna.”
Affaldskriminalitet og EUs kemikalielovgivning
På mødet blev en ny rapport om affaldskriminalitet fremlagt til stor interesse og ministrene diskuterede også mulighederne for et nordisk samarbejde i forbindelse med det igangværende gennemsyn af EU-forordningen REACH. Der fandtes bred enighed om at de nordiske lande i fællesskab kan og skal påvirke EUs kemikalielovgivning.
De planetære kriser kobles i det Nordiske samarbejde
I starten af efteråret blev ministrenes nye samarbejdsprogram for perioden 2025-2030 vedtaget. Fremover vil alle indsatser i det nordiske klima- og miljøsamarbejde kobles til de tre planetære kriser
Sveriges klima- og miljøminister Romina Pourmokhtari: ”Som ordförande i processen är jag mycket nöjd med att klimat, biologisk mångfald och föroreningar samt cirkulär ekonomi kommer att stå i fokus för det nordiska klimat- och miljösamarbetet under de kommande sex åren."
Rapporten “Supervision to combat waste crime”, som blev fremlagt for ministrene, udkommer i slutningen af året.