Her er de nominerede til Nordisk Råds litteraturpris 2022
Årets stærke skønlitterære felt udtrykker blandt andet sensualitet, og begærets gådefuldhed legemliggøres både historisk, poetisk og i mere afgrænsede rum. De nominerede udforsker desuden naturnære livsmønstre, tidsrejser og mennesker, som oplever ensomhed. Det foregår både i prosaform og i rasende poesi. Det handler også om arktisk smerte og særlige geopolitiske omstændigheder, men også om livets foranderlige vilkår, som kan antage uventede former – såvel smertefulde som underfundige.
Her er de nominerede til årets litteraturpris:
Danmark
Finland
Færøerne
Grønland
Island
Norge
Det samiske sprogområde
Sverige
Åland
Det er de nationale medlemmer i bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds litteraturpris, der har nomineret værkerne til Nordisk Råds litteraturpris 2022.
Vinderen præsenteres i november
Vinderen af Nordisk Råds litteraturpris 2022 offentliggøres den 1. november i Helsingfors i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager prisstatuetten Nordlys og 300.000 danske kroner.
Nordisk Råds litteraturpris 60 år
Sofi Oksanen, Kirsten Thorup, Jon Fosse, Niviaq Korneliussen, Rói Patursson, Auður Ava Ólafsdóttir og Tomas Tranströmer er blot nogle af de forfattere, som har fået Nordisk Råds litteraturpris i løbet af de seneste 60 år.
Nordisk Råds litteraturpris fylder dermed 60 år i 2022. Prisen er siden 1962 blevet uddelt til et skønlitterært værk, som er skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller en essaysamling, som opfylder høje litterære og kunstneriske krav.
Formålet med Nordisk Råds fem priser er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og det nordiske miljøsamarbejde, samtidigt med at anerkende fremtrædende kunstneriske og miljømæssige indsatser.