Karin Erlandsson

Karin Erlandsson, nominee Nordic Council Literature Prize 2022

Karin Erlandsson

Photographer
Marcus Boman
Karin Erlandsson: Hem. Roman. Schildts & Söderströms og Bokförlaget Forum, 2021. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022.

Havet er vejen, som fører ud i verden, og som undertiden leder søfareren hjem.

Det er selve forudsætningen for at bo på en ø. Man skal hele tiden være opmærksom på havets bevægelser. De svalende bølger kan øjeblikket efter være farlige og skræmmende. Øboen ånder i takt med havet, hvor livets og dødens kræfter mødes.

Alt dette udgør den eksistentielle klangbund for Karin Erlandssons roman Hem, som er det selvstyrende område Ålands kandidat til Nordisk Råds litteraturpris 2022.

Erlandsson er først og fremmest blevet kendt som børne- og ungdomsforfatter. Hendes fantasiverden i tetralogien Legenden om ögonstenen har fået international opmærksomhed. To af delene, Pärlfiskaren (2017) og Segraren (2019), blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, ligesom adventsbogen Nattexpressen (2020) (Natekspressen, Straarup & Co 2021, overs. Mai Odgaard Petersen). Hendes omfattende produktion indeholder også flere romaner, som nærmer sig thrilleren.

I Hem udvider hun på imponerende vis sit register. Bogen beskrives som en kollektivroman, men den kan alligevel ses som en række fortællinger i novelleform med et fælles grundtema. Her koncentreres den ålandske historie gennem seks tusind år, fra stenalderen til vores tid, med et konsekvent og gennemført kvindeperspektiv. I en kærlig og lavmælt prosa portrætteres mødre, som står for alt det praktiske i hjemmene, mens mændene oftest arbejder på havet og er væk flere måneder eller år i træk.

Forholdene kan virke forbløffende ens op i gennem århundrederne. Savn, bekymring og usikkerhed er den ålandske kvindes lod fra vikingetidens krigstogter til de store krydstogtskibes sejlen ind og ud af Ålandshavet. Hvad sker der med kærligheden og med børnene, når så meget i livet foregår på afstand? Hvordan kan man holde ud altid at længes? Og hvordan magter man skuffelsen, når en længe ventet hjemkomst resulterer i tomhed og fremmedfølelse.

En magisk sten – grå med en hvid ring ligesom et øje – bliver et håbefuldt symbol, som binder de ti fortællinger sammen. Stenen findes i nuet, men eksisterer samtidigt hinsides tiden som et trygt hjem for alle tanker.

 

Det er smukt, suggestivt og rørende.

Karin Erlandsson har et åbent blik for en hård virkelighed, som ligger fjernt fra en idylliserende skærgårdsskildring. Hun skriver realistisk, uden forskønnende træk, og netop derfor bliver teksten også troværdig. Og ja, der er også drømme, men alt handler om at overleve, at holde det ud. Hun lægger stor vægt på de historiske detaljer. Hvert eneste arbejdsmoment er korrekt, hvad enten man fisker eller står ved komfuret og bager de ålandske nationalbrød "hemvete". Søfartens centrale betydning for velstanden på Åland i nyere tid understreges i flere fortællinger. Det vigtige er, at man ejer en kaffekedel og en andel i et skib, som det hedder i et sømandsbrev.

Romanen bliver i sin sprogligt beherskede stil en hyldest til den insulære verden – et liv tæt knyttet til naturen, hvor kvinderne selvfølgelig har det yderste ansvar for, at hverdagen skal fungere.

Havet giver og tager. Udsathed og bekymring er øboens vilkår. Men det skaber robuste og selvbevidste mennesker, som er båret af en indre styrke, der giver faste skridt og tankerne vinger.

Livet er hårdt, men det er ikke meningsløst. Der blæser en stærk vind af trods og tillid gennem Karin Erlandssons Hem med dens undertiden næsten bibelske klang. Som når den gamle kirkebygger Birger vandrer ud på det frosne hav. "Kan den bære?", spørger han og får datteren Ragnhilds beroligende svar: "Hvis isen kan bære mig, kan den også bære dig."