Steinar Bragi

Romanen Truflunin (”Forstyrrelsen”, ikke oversat til dansk) handler om et lille område, som er anderledes end omverdenen. Dette går efter myndighedernes opfattelse ikke! Der er tale om en fremtidsroman, hvor romanformen bruges til at gennemanalysere samtidens paradokser.

Det forstyrrede område omfatter de gader i Reykjaviks centrum, som har navne efter hedningenes gamle guder. Odinsgade spiller her selvfølgelig en hovedrolle, sammen med Odinstorv og hotellet Odinsvé. Uden for det forstyrrede område befinder omverdenen sig. Den er multinational, og her spiller etnicitet så godt som ingen rolle. Hovedpersonen har erhvervet sig den efterstræbte ret at drage gennem et hemmelighedsfuldt slør eller ormehul og ind på det forstyrrede område. Ærindet, som hovedpersonen har, når hun søger ind i Forstyrrelsen, består i at finde forklaringer på, hvad der foregår derinde. Man kan dog bestemt ikke sige, at alt på denne mission er, som det synes at være. Romanens verden er på forhånd delt i to, omverdenen og forstyrrelsen. I disse to verdener går tiden ikke i samme tempo, men de fleste andre ting er også uklare. Forstyrrelsen er ifølge teksten et hul i den omgivende verden, som åbnedes ind til romanen 5. marts 2030.

Bogens egentlige emne er, at i en computerstyret verden har vores bevidsthed blevet udbredt over hele omverdenen, koblet til internettet, og at således er vi alle sammen ved at forvandles til kun en smule divergerende versioner af én form for bevidsthed. Vores individuelle karakteristika viskes ud med teknikkens strøm. Hvem kan tillade sig at hævde, at han er speciel eller forskellig fra andre? Ikke desto mindre har individualismen muligvis aldrig nået sådanne højder, som den gør lige nu. Nutidens paradokser fornægter sig så sandelig ikke.

De spørgsmål, der rejser sig under læsningen af denne roman, er omfattende hovedspørgsmål, bl.a. om videnskabens etik og nutiden. Nogle af dem er velkendte: Hvornår bliver kunstig intelligens så kraftig, at den ikke kan adskilles fra menneskets intelligens? Hvis efterligningen af menneskets intelligens bliver totalt fuldkommen, bliver den så ikke samtidig mere fuldkommen end den intelligens, som hver og én af os har fået tildelt? I film og litteratur skildres tit konflikter mellem på den ene side mennesker og på den anden side supercomputere eller cyborgs eller rumvæsener. Deres sammenstød slutter som regel med, at menneskeånden vinder en kneben sejr, som gerne baserer sig på menneskets evne til at elske og tro – men hvem siger, at dette ikke også er noget, man kan lære?

Det er ganske ironisk, at denne gamle bydel i Reykjavik i bogen får den funktion at blive selve anakronismen og forstyrrelsen i verden. Måske har vi islændinge været en anakronisme og en forstyrrelse længere end vi selv aner.

Steinar Bragi Guðmundsson (f. 1975) har udgivet en lang række bøger og regnes for en af Islands mest ansete forfattere.

”Hvordan beskriver man det, der sker, når et menneske bevæger sig fra én verden over i en anden, og der ikke er nogen vej tilbage?” Sådan har forfatteren Steinar Bragi sagt om sin roman Forstyrrelsen.