Rán Flygenring

Selv om islændinge bor på en vulkanø, er vulkanudbrud ikke hverdagskost, og det er meget sjældent, at udbruddene er synlige fra de beboede områder, eller at de kan nås til fods. Tidligt i 2021 vågnede en vulkan dog til live tæt på landets største tætbebyggede område, og det fyldte både børn og voksne med skræk og fascination. Folk strømmede til for at se udbruddet, og hele området blev hurtigt så tæt af mennesker, at det på afstand kan have mindet om et hoved dækket af lus.

Den frygt, som blev vækket af denne hændelse, dekonstrueres i Eldgos ("Vulkanudbrud", ikke udkommet på dansk) ved hjælp af små, hverdagsagtige skadedyr, som giver os kløe. I bogen følger vi en dag i Kaktus' liv, da hans mor Brá, tager ham med på arbejde for at holde ham væk fra en luseepidemi på skolen. Brá arbejder som guide, og de sætter sig ind i en bus fuld af turister og påbegynder en rundtur blandt bjerge og andre naturfænomener. Pludselig får Kaktus øje på noget usædvanligt gennem vinduet: et vulkanudbrud! Brá beslutter sig øjeblikkeligt for at sætte alle turister af og sammen vandrer hele gruppen med ild i øjnene i retning af vulkanen.

Bogens flotte billeder lyser af humor og er fulde af fængslende detaljer. De løber snart som kulsort, vulkansk aske i japansk blæk, snart som en flod af glødende lava på et farverigt kludetæppe, og de gengiver naturen på en både realistisk og eventyrlig måde. I bogen er alle mennesker sort-hvide, mens naturen lyser farvestrålende op. Den rødglødende lava fremtræder dermed som en selvstændig karakter, samtidig med at modsætningen mellem de sort-hvide personer og den farvede natur fungerer som en påmindelse om, at vi alle er gæster på jorden. Gæster, præcis som turisterne i bogen.

Eldgos kan ved første øjekast give indtryk af en livlig og ukompliceret fortælling om en mor og hendes søn og en barsk natur, men bogen er dybere end som så. Handlingen giver anledning til overvejelser om fordomme, dumdristighed, farer og frygt samt om vigtigheden af at tage ansvar for sig selv i mødet med naturen. Brá og Kaktus forsøger forgæves et redde en ræv, som er omringet af lava på en lille bakke. Og så dukker der uventet en hel flok redningsmænd op. Det viser sig nemlig, at Kakuts' hår er fyldt med lus, som nu hopper op og fortsætter videre over til bakken "som en lillebitte, veltrænet redningspatrulje", og det lykkes for dem at redde ræven. Rán Flygenring stiller de følelsesmæssige ekstremer over for hinanden, som opstår, når man på den ene side ser jorden revne og nye bjerge blive til, og samtidig står over for en banal luseepidemi. Er det tale om den samme følelse af udsathed og magtesløshed, selv om truslerne er forskellige?

I Eldgos skifter synsvinklen hele tiden fra det enorme til det diminutive, hvilket giver den forholdsvis enkle handling spænding og liv. I slutningen af bogen har lusene slået sig ned i rævens pels og startet et nyt liv i skøn enighed med sin vært. Dette kan fortolkes som en forhåbning om, at menneskeheden til sidst vil finde en bæredygtig måde at leve på jorden på – ikke som en epidemi, men i harmoni med naturen.

Rán Flygenring (født 1987) er illustrator og forfatter. Hun har skrevet en lang række børnebøger, som er udkommet i Island og i Tyskland, og hun er blevet anerkendt for sin ukonventionelle og livlige stil som tegner. Hun har fået en række priser og udmærkelser, blandt andet Deutsche Jugendliteraturpreis, og hun har været nomineret til Alma-prisen og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.