Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Dansk.

COVID19 er et wake-up call i kampen mod antibiotikaresistens

05.03.21 | Nyhet
Corona pandemi
Fotograf
Ricky Molloy
Antibiotikaresistens kan på sigt tage flere menneskeliv globalt set end COVID19 gør i dag, og pandemien kan være det wake-up call, der skal til for at gøre noget ved det. Derfor har Velfærdsudvalget i Nordisk Råd netop debatteret antibiotikaresistens med EU-parlamentarikere, forskere og industrien. Her kom det frem, at Velfærdsudvalgets ordførende Bente Stein Mathisen og viceordførende Nina Sandberg ønsker, at Norden skal samarbejde om en fælles ramme for produktion af ny antibiotika.

- Konsekvenserne af antibiotikaresistens er kolossale, og i en pandemikontekst kan denne trussel blive ødelæggende for verdenssundheden, lød den dystre indledning fra Nordisk Råds Velfærdsudvalgs ordførende Bente Stein Mathisen på webinaret mellem Nordisk Råd, EU-parlamentarikere, forskere og industrien. Derfor fremførte ordførende samt viceordførende Nina Sandberg et ønske om, at de nordiske regeringer starter et samarbejde, der forbedrer vilkårene for produktion af nye typer af antibiotika, samt mindsker overforbruget af eksisterende antibiotika. Et myndighedssamarbejde der både dækker Norden og resten af Europa, og som involverer industrien.  

 

Sundhedens klimakrise 

Baggrunden for forslaget og for webinaret er, at der i årtier har været et overforbrug af antibiotika i behandling af mennesker og af dyr i landbruget globalt set. Det har skabt resistente bakterier, som eksisterende antibiotika ikke kan slå ned. Åsa Melhus, professor fra Uppsala University viste i sit oplæg på webinarmødet, hvordan dødstallet pga. antibiotikaresistens globalt set i 2050 vil være langt højere end det COVID19 dødstal, vi har set indtil nu, hvilket også er grunden til, at antibiotikaresistens bliver kaldt for den stille pandemi eller sundhedens klimakrise. 

 

Konsekvenserne af antibiotikaresistens er kolossale, og i en pandemikontekst kan denne trussel blive ødelæggende for verdenssundheden 

Bente Stein Mathisen, ordførende i Nordisk Råds Velfærdsudvalg

Samarbejde mellem myndigheder og industri

Medicinalindustrien har ikke produceret nye typer antibiotika i flere årtier. Anders Fallang fra Pfizer AS peger på, at myndighedernes rammer for medicinalindustrien gør det svært for producenterne at overbevise sig selv og investorer om at investere i udviklingen af ny antibiotika. For det er et sats, der tager tid og koster penge, og hvis udsigten til at tjene dem ind igen er for lille, så går man andre veje, lyder det fra Fallang. Bente Stein Mathisen er villig til at se på mulighederne for et økonomisk samarbejde mellem myndigheder og industrien, for at sikre produktion af ny antibiotika. Denne tanke bakkes i udgangspunktet også op af den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose – men med en fordelingsnøgle, der sikrer, at myndighederne får deres økonomiske investering tilbage, hvis salget af den ny type antibiotika giver overskud.

 

COVID19 kan bane vejen for handling 

På webinaret kom det frem, at COVID19 er et wake-up call, der viser, hvor vigtigt, det er, at sundhedsmyndighederne er gearet til at imødekomme behovet i krisetider som nu under COVID19 og i kommende sundhedskriser. I den forbindelse pegede Gunnar Skov Simonsen, professor på universitetet i Tromsø på, at COVID19 har skabt en fornyet sundheds-bevidsthed i samfundet. Både når det gælder sundhed generelt, forebyggende adfærd samt produktion af ny medicin. Alt sammen noget, der kan have en positiv effekt på synet på vigtigheden af at bekæmpe antibiotikaresistens.     

 

Nordisk Råd fortsætter kampen

Fra Jessica Polfjärd, Member of ENVI Committee, European Parliament var der anerkendende ord med på vejen til Norden. Hun henviste til at det nordiske landbrugs anvendelse af antibiotika generelt ligger lavere end i andre europæiske lande. Viceordførende i Velfærdsudvalget Nina Sandberg kunne fortælle, at udvalget i en årrække har arbejdet politisk for at bekæmpe antibiotikaresistens. Udgangspunkt for dette er Nordisk Råds Hvidbog med 12 konkrete anbefalinger til en fælles Nordisk kamp mod antibiotikaresistens. Hvidbogen bygger videre på Bo Könbergs sundhedsrapport, der bl.a. sætter fokus på omfanget og alvorsgraden af antibiotikaresistens. En alvor, som altså stadig i høj grad er tilstede.