Anna María Bogadóttir

Anna María Bogadóttir

Anna María Bogadóttir 

Photographer
Portrætfoto: Saga Sig
Anna María Bogadóttir: Jarðsetning, Biografisk roman. Angústúra, 2022. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2024.

 

Motivering: 

Hvordan former vores omgivelser os som mennesker? Hvordan gør man bedst op med den idé, at jordens kilder er uudtømmelige? Dette er blandt de spørgsmål som arkitekten Anna María Bogadóttir rejser i den illustrerede roman Jarðsetning (”Jordfæstning”, ikke oversat til dansk). Bogen stilles på en effektfuld måde op imod dels en happening, som Bogadóttir stod for i Iðnaðarbankis store bygningsværk i Reykjaviks centrum umiddelbart inden nedrivningen af bygningen for at give plads til en ny og mere lukrativ funktion, og dels en film med samme titel om nedrivningen af bygningen, som fik premiere i 2021. I bogens 40 illustrerede opslag, som får en fremtrædende plads midt i tekststrømmen, ser man Bogadóttirs fotografier fra nedrivningen og stills fra filmen samt gamle sort-hvide fotografier, som fanger bygningens anvendelse samt det liv, der udfolder sig der.  

Bankbygningen danner en ydre ramme om fortællingen, der handler om bygningens tilblivelse eller fødsel, udvikling, død og til sidst jordfæstelse. Selv om bygningen oprindelig blev tiltænkt en rolle i lang tid fremover, fik den kun lov til at tjene sit formål i lidt over et halvt århundrede, inden den blev dømt ude og afskrevet som engangsbrug. Til trods for at bygningen spiller en stor rolle i Jarðsetning, er bogen meget mere end blot faglitteratur om arkitektur. Med en original tekst og fascinerende illustrationer lykkes det forfatteren at bygge en bro mellem arkitektur og litteratur. Jarðsetning er et imponerende og personligt værk, hvor forfatteren spejler sig selv som et menneske og sit eget livsforløb i bygningens historie. For ligesom Bogadóttir udtrykker det, så gemmer huse, ligesom kroppen, på erindringer, og måske er vi allesammen bygninger – på vej til enten deponering eller opfyldning.  

Jarðsetning er ikke blot en fortælling om et hus, men også forfatterens egen dannelseshistorie og er i den forstand en kompleks biografisk roman. Bogadóttir deler sine erindringer fra opvæksten i en lille fiskerlandsby i Østfjordene, teenageårene i Reykjavik og søgen efter den rigtige uddannelse, der fører hende til Frankrig for at studere fransk, hjem til Island for at læse litteratur, til Danmark for at studere semiologi og kulturvidenskab og endelig til USA for at studere arkitektur.   

Parallelt med sin egen dannelsesroman omtaler forfatteren i store træk som jegfortæller de samfundsmæssige omvæltninger, der er sket på grund af teknologiudviklingen, øget internationalisering og kapitalismens stadig større påvirkning. Efterhånden som horisonten bliver større, begynder hun at nære større tvivl om de forskellige systemers fordele, hvor Bogadóttir bliver mere og mere klar over, at overflade og indhold ikke nødvendigvis følges ad. I stedet for blot at læse bøger og digte begynder forfatteren målrettet at læse huse for at få et indblik i deres sprog og symbolik.  

Jarðsetning er et sammensat værk, der har et vigtigt budskab til samtiden Forfatteren udfordrer samfundets ideologi og vurderinger, der styres af markedskræfter og økonomi, hvor frås og spild på Jordens bekostning har fået lov til at fortsætte uforstyrret i alt for lang tid. Men ligesom forfatteren gør opmærksom på, så kan bevaring faktisk være den mest progressive løsning, mens nedrivning og nybyggeri kan være eksempler på konservatisme.  

Selv om idéen til den illustrerede roman kommer fra nedrivningen af en bygning i Island, lykkes det forfatteren på en kreativ og poetisk måde at betragte og analysere magtsystemer, diskurs og hierarkier i en kulturhistorisk og international kontekst. Jarðsetning er et vigtigt bidrag til diskussionen om kvinders lod, som igennem længere tid ikke blev tegnet ind i det offentlige rum, og helt ind i det 20. århundrede ikke havde et stort ord at skulle have sagt i arkitekturens mandsdominerede verden. Forfatterens geniale vej til at spejle sit eget liv i bankbygningen skaber en stærk medfølelse med bygningsværket, som det er hårdt at tage afsked med i bogens afslutning, når nedrivningen indledes. Samtidig markerer afslutningen en uundgåelig ny begyndelse. Der er tale om en usædvanlig og fantastisk bog.