Gunnar Harding

Motivering: 

Jeget i Gunnar Hardings umiddelbart lille bog Minnen från glömskans städer (ikke oversat til dansk) kalder sig for en spøgelsesforfatter. Han går rundt i en by, hvor alle en gang fandtes, og hvor livet udfoldede sig. Nu er det sent i tilværelsen, og erindringen består snart kun af glemslen:  

Tiden er ved rinde ud. 

Alligevel går det mere og mere langsomt med at søge  

efter det forbigangne, som bliver mere og mere utilgængeligt.  

Og der står "forbigangne" – ikke "forgangne", som man måske kunne forvente fra en digter, som har størstedelen af sin produktion bag sig. Men her er en digter, som nysgerrigt kigger i flere retninger. Nostalgien er ikke problematisk. Harding skriver om det liv, som har været, men også i høj grad om det liv, som foregår. Krigen i Ukraine, en ny virus – og om det mørke, der uomgængeligt skal komme: ”Övergivenheten själv, /en fasans innerlighet / i väntan på / att också mörkret släcks”. I klare og enkle digte optegnes præcist og nuanceret en tilværelse, hvor mødet – med mennesker, med kunst – står tilbage, mens så meget andet forsvinder i glemslen, og endda tv-detektiven Wallander er blevet gammel og har løst sin sidste sag. 

Minnen från glömskans städer er Hardings 21. digtsamling, og den indeholder digte, som ubekymret og umanerligt handler om de allerstørste spørgsmål. Hvad viste kærligheden sig at være? Hvad var vigtigst? Og hvordan skal vi klare at gå det sidste stykke – "det ned mod båden" – når vi skal tage den sidste rejse?  

Harding viser sig at være en tryg ledsager, når det gælder de store spørgsmål i livet. I nænsomt optegnede, ofte hverdagsagtige scener, i enkle linjer, som roligt og rytmisk bevæger sig fremad, glimter pludselig oplevelsen af totalt nærvær. Det poetiske udtryk er indlysende og sikkert og har sin helt egen tone. Og Harding ved, hvor langt han kan gå uden at miste sine læsere eller sig selv. Nogle gange findes der ingen svar, sådan er det bare:  

Mörkret sa: Vad visste du då 

som du inte vet 

den dag som idag är? 

Inte många vet 

varför insekter dras till ljuset, 

till sanningen,  

för att förintas där. 

Vet du? 

I Minnen från glömskans städer, gør Harding brug af sine samlede erfaringer fra et liv levet i og med poesien. Digtsamlingen er elegant skrevet med en imponerende sproglig og lyrisk præcision. Den er en selvfølgelig og værdig kandidat til Nordisk Råds litteraturpris. 

Gunnar Harding (født 1940) har igennem et århundrede skrevet oversat, introduceret og diskuteret digte og litteratur. Hans bidrag til den svenske litteratur har haft en stor betydning, både som digter, kritiker og redaktør, blandt andet for den traditionsrige Lyrikvännen. Harding debuterede i 1967 med Lokomotivet som frös fast, og han har siden arbejdet med udgangspunkt i amerikansk beat og fransk modernisme, først og fremmest Apollinaire.