Tómas Zoëga og Sólrún Ylfa Ingimarsdóttir

Skrímslavinafélagið ("Monstervenneklubben", ikke oversat til dansk) handler om Stefanía og Pétur, som leger sammen hver dag nede ved den beskidte bæk i skolegården og samler modige mosesnegle, som gemmer sig blandt rustne indkøbsvogne. Vi møder også Jóhann Steinn, som lige er begyndt i Stefanías klasse. Det viser sig hurtigt, at Pétur slet ikke bryder sig om den nye skolekammerat og ikke mener, der er plads til flere end to i hans og Stefanías hemmelige klub.  

Skrímslavinafélagið handler om en hverdagsmodgang set fra unge læseres perspektiv i en enkel og veludført fortælling, der skrives med respekt for børnene. Der fokuseres ikke på at moralisere; bogens styrke består snarere i at blande hverdagen sammen med en fantasifuld tankegang. Forfatterne har en unik måde at fremhæve alle de ubetydelige og endda fantastiske ting, der kendetegner barndommen. 

Stefanía og Pétur udtager en prøve af noget mystisk sort pulver, som væggen på deres skole producerer, og viser det til den lokale heks. Her bliver barnets perspektiv endnu tydeligere. Heksen er en ældre kvinde i nabolaget, der adskiller sig lidt fra det traditionelle, uden at der skal gøres for meget ud af det. En voksen læser indser hvilket stof børnene har fundet. Skimmelsvamp i skolebygninger er et almindeligt problem og endda et samfundsproblem i Island. Men det, som de voksne ser med største alvor, bliver for børnene stoffet til et fantastisk eventyr. 

Bogens persontegning er særdeles underholdende og kommer bedst til udtryk, når vennerne må kæmpe med de ydre omstændigheder. Stefanía er nysgerrig, dristig og handlekraftig, mens Pétur er forsigtig og tager ingen unødvendige risici, hverken i forhold til mennesker eller naturen. Stefanía er et stærkt forbillede. Hun driller ikke, hun er energisk, og hun er sjov, men hun vejleder også sin ven. Pétur derimod har en tendens til at blive usikker. Dynamikken mellem personerne hjælper unge læsere med at udvikle et moralsk kompas, uden at det bliver påtvunget dem direkte. 

Sólrún Ylfas illustrationer er farverige og levende, fulde af humor og små sjove øjeblikke, der gør bogen endnu mere indbydende. Stilen er målrettet, og illustrationerne stilles op imod bogens tekst i sin enkelthed og talrige detaljer.  

Bogen handler om venskab, om komplikationer når to venner bliver til tre, om at føle sig udenfor og om at få lov til at være med. Den inviterer til samtaler om beslutninger i børnenes dagligdag, hvilke konsekvenser de får for dem selv og andre, og hvordan man kan tage ansvar for sine handlinger. Temaet har en direkte kobling til islandske børns virkelighed, men de problemer, der fortælles om, overskygger alligevel aldrig eventyret. 

Tómas Zoëga er ph.d.-studerende ved universitetet i Oslo, sideløbende med hans forfatterskab. I 2020 modtog han Den islandske lydbogspris i kategorien børne- og ungdomsbøger for børnebogen Vetrargestir. Sólrún Ylfa Ingimarsdóttir er violinist, illustrator og animator. Hun har illustreret børnebøger og lavet stop-motion kortfilm. Sólrún studerer violin på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Tómas og Sólrún Ylfa vandt en konference arrangeret af Reykjavik City Library og Reykjavik City of Literature om årets julekalender i 2020 med historien Nornin í eldhúsinu.