Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Dansk.

Sandhedens time nærmer sig - bliver klimahåbene indfriet?

16.11.22 | Nyhet
COP27 - HOPE
Fotograf
Andreas Omvik/norden.org
I Nordens Pavillon blev COP27 skudt i gang med en debat, hvor unge afrikanske og nordiske klimaprofiler delte deres håb for UNFCCC forhandlingerne. Fokus var på ungeinvolvering, reelle handlinger her og nu samt bedre systemer for beslutningerne. Afslutningen for COP27 nærmer sig, og de unge vil snart reflektere over, hvorvidt håbene så blev indfriet.

Der var både kritik og håb, da unge klimaprofiler mødtes til en debat i Nordens Pavillon om deres håb for UNFCCC forhandlingerne. Matilde Angeltveit, Norges ungdomsdelegerede til UNFCCC lagde for i debatten med at fremhæve, at der i Norden er modeller for ungeinvolvering. Hun håber at kunne inspirere andre lande til at stole på, at unge er en konstruktiv partner i UNFCCC processen. Og at udvide involveringen til også at involvere børn. Olumide Idowu, fra Nigeria og medlem af Klima Unge Forhandler Programmet tog skridtet videre og håber på, at der kommer et tidspunkt, hvor unge ikke kun bliver hørt på, men at de også tager del i beslutningerne i UNFCCC forhandlingerne. Elise Sydendals, medlem af Det danske Ungdoms Klimaråd håb er, at flere forskellige unge bliver involveret. Og så var der fra hendes side kritik af, at hun ikke altid føler, de unges stemme bliver taget med videre af politikerne. Hun håber på bedre systemer, der sikrer dette: 

- Viljen er der, men systemerne der skal sikre, at unge bliver hørt, er der ikke, lød det således fra Elise Sydendal, medlem af Det danske Ungdoms Klimaråd     

 

Ægte handlinger og ikke bare en masse løfter 

- Mit håb for UNFCCC forhandlingerne er, at de munder ud i ægte handlinger og ikke bare en masse løfter. Og at der kommer mere global solidaritet, så dem, der har ressourcerne, tager et større ansvar, kom det også fra sagde Elise Sydendal. Pointen omkring ægte handlinger blev fulgt op af Olumide Idowu. Hans håb er, at beslutninger også reelt bliver implementeret nationalt, når COP27 er overstået. 

 

Viljen er der, men systemerne der skal sikre, at unge bliver hørt, er der ikke

 

Elise Sydendal, medlem af Det danske Ungdoms Klimaråd   

Sandhedens time nærmer sig

Afslutningen for COP27 nærmer sig. Derfor vil de unge snart mødes igen og reflektere over, hvorvidt deres håb så blev indfriet. Det sker på Norden Pavillons sidste debat REFLECTIONS – Break down the barriers den 17.11 kl. 12.00-13.30 (EET) Area C, P90. Eventen LIVE-streames på nedenstående link.